102 / 152
successivt forøgedes samtidig med at nybyggeriet i større omfang end
tidligere omfattede tre-værelses lejligheder.16
Et andet spørgsmål, som er lige så centralt, som det er svært at
besvare, er dette; Var den faglærte arbejders huslejeandel større eller
mindre i 1880 end i dag? Der er flere grunde til at dette spørgsmål er
uhyre vanskeligt at besvare entydigt. Forklaringen herpå er ikke mindst
den kendsgerning, at huslejemarkedet i dag er meget mere opsplittet end
det var før århundredskiftet. Splittet op bl.a. i et parcelhusområde og i de
senere år yderligere et ejerlejlighedsområde, samtidig med at der er store
lejeforskelle mellem nyt og gammelt byggeri og ligeledes mellem socialt
og privat byggeri.
Men hvis vi tager vort udgangspunkt i en lejlighed på 80 m2 bruttoareal
- hvilket svarer til omkring 60 m2 nettoareal - der må betegnes som
typisk for arbejderlejligheder i udlejningsbyggeriet, kan vi måske gi
ve visse holdepunkter til en bedømmelse af huslejerelationen for den
faglærte arbejder i 1970.17 En forholdsvis højt lønnet arbejder tjente i
1970 - hvor arbejdsløsheden var minimal - ca. 60.000 kr. om året. Vi skal
lige tilføje, at med en årsindkomst på 60.000 kr. blev der ikke givet
boligsikring. Med disse to udgangspunkter: en lejet etagelejlighed på 80
m2 og en årsindkomst på 60.000 kr. kan vi med grundlag i Det økonomi
ske Råds oversigt opstille følgende tabel:
Tabel
V
6.
Huslejens andel a f en faglært arbejders indkomst (60.000 kr.) i Køben
havnsområdet 1970 fo r en etagelejlighed på 80 m 2 bruttoareal
God førkrigstids
lejlighed
Nybygget lejlighed i
socialt boligbyggeri
Nybygget lejlighed
i privat boligbyggeri
Pct. af brutto
indkomst
6%
12%
24%
Pct. af dispo
nibel indkomst
9%
18%
37%
Det ses at huslejeandelen svinger fra 6 til 24 pct. af bruttoindkomsten og
fra 9 til 37 pct. af den disponible indkomst, d.v.s. indkomsten efter at de
personlige skatter er fradraget. Det er svært at sige, om vi ved sammen
ligning med de eickhoffske arbejdere skal tage vort udgangspunkt i den
disponible indkomst eller i bruttoindkomsten. For de eickhoffske arbej
99
7
«