SådanBoedeVi

kr. og 2,54 kr., men på Christianshavn mellem 1,59 kr. og 2,75 kr. I denne

forbindelse må man dog være opmærksom på, at den laveste leje pr.

kvadratalen for de to-værelses lejligheder på Christianshavn fandtes i

Holms Huse (planche 5), der som nævnt ejedes af Holm & Sønner.

Lejlighederne i disse huse blev iøvrigt trods deres lidenhed rosende

omtalt af samtiden. Således skriver V. Munch i 1867, at »de er i alle

henseender fortrinlige boliger for ubemidlede folk«. Han nævner yderli

gere, at en lejlighed koster 25 rd. halvårligt.15

I 1880 var lejen i Holms Huse 50 kr. halvårligt, og det vil med andre ord

sige, at lejen for disse lejligheder ikke var steget mellem 1867 og 1880,

hvilket turde være ganske ekceptionelt. Ser vi bort fra Holms Huse,

varierer den årlige leje pr. kvadratalen for de to-værelses lejligheder på

Christianshavn mellem 2,30 og 2,75 kr. pr. kvadratalen, hvilket vil sige at

variationen ligger inden for samme procentuelle ramme som for Vester

bro.

De eickhoffske arbejdere.

Der kan måske til sidst være grund til at knytte

nogle bemærkninger til de seks eickhoffske arbejdere, som findes omtalt i

plancherne (10, 11, 12, 13, 16 og 17). De boede alle i to-værelses

lejligheder, hvis gennemsnitlige areal var lidt over 29 m2. Tre af dem

boede i lejligheder på 25 m2 og derunder. Disse seks arbejderes gennem

snitlige halvårlige husleje var 83 kr., eller på årsbasis 166 kr. Omend

deres årsfortjeneste og huslejens andel er omtalt i anden sammenhæng,

skal det dog i denne forbindelse noteres, at den årlige huslejes andel af

årsfortjenesten for disse seks arbejdere svingede mellem 12 og 21 pct. og

i gennemsnit lå på 15,7 pct.

Jeg har ligeledes i anden forbindelse omtalt (se kap. III, s. 58) at de

eickhoffske arbejderes huslejeandel i 1901 lå på ca. 20 pct., men i 1901

var der tale om lejligheder, som både arealmæssigt og m.h.t. antal

værelser var større end i 1880. De eickhoffske arbejdere var med andre

ord omkring århundredskiftet så vellønnede, at de kunne betale en

relativt højere husleje end i 1880 for at sidde i større og bedre lejligheder.

Man kan stille det spørgsmål, om denne konstatering har almen gyldig

hed for faglærte arbejdere. Uden at ville besvare dette spørgsmål mere

detailleret, kan man nok fastslå, at de eickhoffske arbejderes tendens til

at flytte ind i større og relativt dyrere lejligheder mellem 1880 og 1900

ikke var noget isoleret fænomen. Det fremgår af den kendsgerning, at

arealet for de mellem 1880 og 1900 nybyggede to-værelses lejligheder