SådanBoedeVi

arbejderlejligheder. Men der kan måske være grund til at minde om, at

hovedmålet for nærværende afhandling var at redegøre for de faglærte

arbejderes boligforhold omkring 1880. De faglærte arbejdere var normalt

bedre lønnede end de ufaglærte og havde gennemgående mere stabilt

arbejde. Det er hævet over enhver tvivl, at de ufaglærtes boligforhold i

almindelighed var ringere og deres lejligheder karakteriseret ved en

større sammenstuvning af mennesker. Det var fortrinsvis de ufaglærte

som beboede de et-værelses lejligheder, og det var fortrinsvis de ufag

lærte og dermed økonomisk ligestillede, som befolkede slumejendom

mene på Christianshavn, ejendomme, hvor en faglært arbejder nødig tog

ophold. Som et blandt flere eksempler kan jeg anføre »Jødens Bule«, LI.

Søndervoldstræde 2, matr. nr. 205, hvor der ifølge folketællingen i 1880

som lejere boede 15 mandlige arbejdsmænd, 13 kvindelige arbejdere, og

kun 3 håndværkere.

Det forekommer mig rimeligt at indlede denne sammenfatning med et

par ord om udnyttelsesgraden og bebyggelsestætheden på Christians

havn og Vesterbro. Som nævnt blev den maksimale udnyttelsesgrad ved

byggeloven af 1939 sat til 2 på Vesterbro og 2,5 på Christianshavn. Af de

7 i plancherne beskrevne christianshavnske ejendomme, hvor bebyggel

sestætheden er angivet, blev kvotienten 2,5 kun overskredet for to

ejendomme (planche 5 og 6), og det kun i ringe grad. Af de fire

ejendomme på Vesterbro, hvorom oplysninger på dette punkt haves,

blev udnyttelsesgraden 2 overskredet i samtlige tilfælde, stærkest i

Saxogade 17-19 (planche 14), hvor kvotienten var 3,4.

Med hensyn til bebyggelsestætheden, der som nævnt er et udtryk for

boligernes adgang til lys og luft og det frie areal, som omgiver dem,

fremviser Christianshavn med dets ældre, uensartede bebyggelse både de

bedste og dårligste forhold. I Dronningensgade 11 (planche 3) var bebyg

gelsestætheden så lav som 1,8 - man vil erindre, at en bebyggelsestæthed

på 5 anses for at være akceptabel i dag. I to tilfælde - St. Annægade 10 og

Sofiegade 7 (planche 6 og 8) var bebyggelsestætheden så stor som 24,8 og

28,0. I St. Annægade var afstanden mellem forhus og baghus således ikke

mere end 2,4 m og i Sofiegade 7 udgjorde gårdspladsens areal kun 1/28-

del af bygningens samlede etageareal11. På Vesterbro var bebyggelses

tætheden for samtlige fire ejendomme over 5, men intetsteds så høj som

tilfældet var for Christianshavn. Dårligst stillet m.h.t. lys og luft var

korridorhusene Saxogade 17-19 og Saxogade 35 (planche 14 og 16) hvor

kvotienten var henholdsvis 9,1 og 13,7.

Set ud fra denne specielle synsvinkel havde Christianshavn altså såvel

de bedste som de dårligste lejligheder.