undtagelse af baghuset Amagergade 11 (planche 1), hvor man endnu i
1883 benyttede det åbne ildsted i skorstenen.
Endelig kan der være grund til at påpege, at gasinstallation i køkke-
neme i 1880 var en sjælden undtagelse. En sådan fandtes næppe i de i
plancherne omhandlede lejligheder8. Som helhed kan vi konkludere, at
med de ovenfor nævnte undtagelser var køkkenfaciliteteme og den
tekniske installation temmelig ensartede på Christianshavn og Vesterbro.
Større var forskellen, hvor det drejer sig om grundenes udnyttelsesgrad
og boligernes adgang til lys og luft. Til belysning af disse forhold, som
unægtelig er af betydning for boligstandarden, arbejder bygningsteknik
kere med et par begreber, som jeg efter evne vil forsøge at forklare.
Udnyttelsesgrad var et begreb, som først fik officielt stempel ved
byggeloven for København af 29/3 1939. Udnyttelsesgraden udtrykkes
ved en kvotient, som fremkommer ved at dividere grundens areal med
tillæg af halvdelen af det tilgrænsede gadeareal op i ejendommens brutto-
areal, eller udtrykt ved en brøk:
Bruttoetageareal_____
Grund- og tillægsareal
Bruttoetagearealet omfatter ejendommen fra kælder til kvist, begge
inkluderet samt eventuelle skure o.l. Ved byggeloven af 1939 blev den
maksimale udnyttelsesgrad sat til 2,0 på Vesterbro og 2,5 på Christians
havn.
Ved bebyggelsestæthed forstår man ejendommens etageareal bortset
fra kælder og kvist divideret med det ubebyggede areal, eller udtrykt i en
brøk:
etageareal
ubebygget areal
Bebyggelsestætheden anses for at være et udtryk for boligernes adgang
til lys og luft og for det frie areal, som omgiver dem. En bebyggelsestæt
hed på omkring 5 anses i dag for at være akceptabel.9
Disse kvotienter såvel som de i plancherne anførte siger i sig selv
næppe meget, medmindre man er fagmand, men ved at sammenholde
kvotienterne for de enkelte ejendomme får man dog et indtryk af den
stærkt varierende udnyttelsesgrad og bebyggelsestæthed. Desværre er
disse kvotienter ikke oplyst for alle de i plancherne anførte ejendomme.
De er af den københavnske boligkommission kun beregnet for de christi-
anshavnske ejendomme med undtagelse af Holms Huse og for fire af de
vesterbroske ejendomme.10
90




