90 / 152
udvælgelsesprincip i betragtning, idet det måtte anses for at være af
overordnet interesse, at alle lejligheder, beboet af eickhoffske faglærte
arbejdere, blev medtaget. Som flere gange nævnt er vi nemlig så heldigt
stillede, at vi for disse - og kun for disse - så at sige på krone og øre
kender årsindkomsten og derfor er i stand til eksakt at opgøre huslejens
andel. Men iøvrigt fik denne hensyntagen til de eickhoffske arbejdere
ingen betydning for de udvalgte lejligheders repræsentativitet, idet leje
målene for disse arbejderes boliger alle lå meget nær den typiske stør
relse.
Hovedkilderne til en konkret beskrivelse af arbejderlejlighederne fin
des dels i Byggesagsarkivet på Københavns Rådhus, dels i Arkivet over
Skatteberegninger i stadskonduktørens kontor på Farimagsgade.
I Byggesagsarkivet findes detaillerede tegninger over de enkelte ejen
domme med planer over lejligheds- og rumfordelingen på de forskellige
etager. De enkelte lejligheders arealmæssige størrelse fremgår ikke umid
delbart af kilderne, men kan beregnes efter den til enhver tegning
knyttede målestok i alen. Som følge af lejlighedernes ofte uregelmæssige
form er en sådan beregning imidlertid til tider både vanskelig og tidskræ
vende. Yderligere er det anvendte alenmål ikke i samme skala, men
varierer fra tegning til tegning.
I Arkiv over Skatteberegning findes for hver ejendom et rids af
ejendommens grundplan i skalaer, der varierer mellem 1:140, 1:150 og
1:1000. I grundplanen er stueetagens lejligheder angivet, men ikke de
enkelte rum. Det, der gør denne kildesamling så værdifuld i denne
forbindelse, er foruden grundplanen den medfølgende opmåling af de
enkelte lejligheders areal, såfremt disse var under 80 kvadratalen (31,5
m2) indvendigt mål. De fleste af opmålingerne er foretaget i 1870 ernes
første år og var en følge af loven af 10. april 1873, hvorefter lejligheder på
mellem 64 og 80 kvadratalen blev fritaget for denne statslige bygningsaf
gift. Opmålingen var dog ikke begrænset til denne kategori af lejligheder,
men omfattede også lejligheder på under 64 kvadratalen. Som nævnt var
det lejlighedernes indvendige areal, der blev opmålt, altså uden ydermure
og trappegang, men således at skillevæg, skorsten og deslige blev ibereg
net (se kap. IV, s. 64f.). Dog var fremgangsmåden for kvistlejligheder
noget afvigende, idet arealberegningen her ikke skete efter gulvfladen
alene, men efter »middeltallet af gulv- og loftsfladens kvadratindhold«.1
87