Previous Page  87 / 152 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 152 Next Page
Page Background

mellem 1875 og 1892 blev bygget et anseligt antal lejligheder på under 64

kvadratalen. At der såvel i 1870’erne som i 1880’erne blev bygget et

større antal smålejligheder synes bekræftet af Kn. Dalgaards undersø­

gelse. På grundlag af stikprøver kom han til det resultat, at det gennem­

snitlige nettoareal for to-værelses lejligheder bygget i 1870’erne var 28 m2

eller 71 kyadratalen, i 1880’erne var det steget til 31 m2 eller næsten 80

kvadratalen.52

Det er blevet hævdet, at den nye byggelov i 1889 brat standsede

byggeriet af smålejligheder, idet den af loven krævede minimumsstør­

relse for et rum på 15 kvadratalen eller 5.91 m2 betød større køkkener, og

dette skulle automatisk have medført, at også andre rums areal forøge­

des.53 Formentlig nok så afgørende for udviklingen af større lejlighedsty­

per i århundredets sidste årtier var arbejdernes stigende realløn, som

gjorde det muligt at betale en relativt højere husleje for at opnå en mere

familievenlig bolig (jvf. s. 58).

Lad os til slut efter disse mere eller mindre indviklede og trættende

beregninger understrege hovedresultatet af denne undersøgelse. Der

fandtes i 1880 i den private boligmasse - de filantropiske byggeforeninger

inclusive - ialt ca. 25.000 ét- og to-værelses lejligheder. Det overvejende

flertal af disse 25.000 lejligheder - sandsynligvis mindst 17.000 var på

under 80 kvadratalen (31.5 m2) indvendigt mål. Og af disse ca. 17.000

lejligheder var mindst de 10.000 eller 60 pct. på 64 kvadratalen (25 m2) og

derunder.

Lejligheder af denne størrelse (under 64 kvadratalen) har formentlig i

høj grad præget Københavns ældre boligmasse for ét- og to-værelses

lejligheders vedkommende. Det må indskydes, at jeg ved ældre bolig­

masse i denne forbindelse forstår bygninger fra før 1800-tallets midte. I

alle tilfælde står det klart, at Christianshavn, hvor den ældre boligmasse

var dominerende, i særlig grad var karakteriseret ved, at en overordentlig

stor andel af lejlighederne var på under 64 kvadratalen.

Mellem 1865 og 1875 tog opførelsen af disse lejligheder på under 64

kvadratalen et så kraftigt opsving på Vesterbro og Nørrebro, at stadens

samlede antal lejligheder af denne kategori blev meget stærkt forøget -

sandsynligvis med over 50 pct. Af forstæderne blev fremfor alt Nørrebro

præget af disse små lejligheder.

Fra o. 1870 spores der imidlertid en klar tendens til at gå over til en

noget større lejlighedstype. I det nybyggede Voldkvarter fandtes der i

1875 så at sige ingen lejligheder på under 64 kvadratalen, og på Vester- og

84