Previous Page  89 / 152 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 152 Next Page
Page Background

V. Udvalgte arbejderes boligforhold.

Kildematerialet.

Det turde efter undersøgelsen i kap. II stå fast, at den

mest udbredte boligform for faglærte arbejdere omkring 1880 var et- og

toværelses lejligheder, og det fremgår af kap. IV, at det store flertal af

disse lejligheder efter nutidige begreber har været særdeles trange,

nemlig under 80 kvadratalen eller 31,5 m2 indvendigt mål. Den gennem­

snitlige husleje for de et-værelses lejligheder var på Christianshavn 55 kr.

halvårligt, på Vesterbro 60 kr. For de toværelses lejligheder var - såfremt

vi ser bort fra lejlighederne i de filantropiske foreningers boliger - den

halvårlige husleje typisk 80 til 100 kr. i gennemsnit 85 kr.

Hovedformålet med at belyse den typiske huslejes størrelse var, at

denne skulle danne grundlaget for en beregning af huslejens andel af en

smed og maskinarbejders årsfortjeneste, den såkaldte huslejerelation.

Men der var også tale om et andet sigte. Det var nemlig meningen, at den

typiske husleje skulle benyttes som udvælgelseskriterium for en række

arbejderlejligheder, hvis beboelsesforhold og standard skulle beskrives

mere detailleret. Såfremt en ensartet husleje kan antages at afspejle en

nogenlunde ensartet lejlighedsstandard, ville de efter dette kriterium

udvalgte lejligheder kunne anses for repræsentative for en større gruppe

arbejderlejligheder.

Det kan ikke nægtes, at den her skitserede metode i praksis løb ind i en

række problemer. Vanskelighederne koncentrerede sig stort set til Chri­

stianshavn med dets heterogene bebyggelse og varierende huslejeniveau­

er. Men frem for alt skyldes vanskelighederne her det bristfældige

kildemateriale, som skulle anvendes til en nærmere beskrivelse af lejlig­

hederne. Udvælgelseskriteriet kunne faktisk ikke anvendes strikte på

hver enkelt lejlighed. På trods af dette er det mit indtryk, at repræsentati­

viteten for samtlige de her udvalgte lejligheder under ét - eller som et

hele - må siges at være tilfredsstillende (se nedenfor). Ved udvælgelsen

af de vesterbroske lejligheder var det rimeligt at tage et supplerende

86