De stillede spørgsmål.
På grundlag af det her skitserede kildemateriale
har jeg for de i plancherne anførte beskrevne lejligheder opstillet føl
gende skema:
Ejendommens beliggenhed og matrikelnr.
Ejendommens art (korridorejendom, en eller to trapper, antal
etager)
Opførelsesår.
Udnyttelsesgrad.
Bebyggelsestæthed.
Antal familier og lejlighedernes størrelse udtrykt i antal
værelser.
Antallet og størrelsen af de i ejendommen boende smede- og
maskinarbejderfamilier.
Disses lejligheder og deres areal.
Lejens størrelse.
Smedenes og maskinarbejdernes årsfortjeneste.
Huslejens andel af årsfortjenesten.
Areal pr. person.
Årsleje pr. kvadratalen.
Der skal til dette skema føjes følgende kommentar: Der er lagt vægt på,
at hver ejendom angives både ved gadenr. og matrikelnr., idet gadenum
rene undertiden ændres - det gælder Saxogade - eller gadens navn
ændres, hvilket var tilfældet med Frydsgade, der nu hedder Sundeveds
gade. Som nævnt var der betydelige lakuner i oplysningerne om udnyttel
sesgrad og bebyggelsestæthed, og det samme er tilfældet med arbejder
nes årsfortjeneste. Her haves som flere gange anført kun eksakte oplys
ninger for de hos Eickhoff arbejdende smede og maskinarbejdere.
Er de i plancherne anførte lejligheder repræsentative?
Alt i alt giver
plancherne detaillerede oplysninger om 18 lejligheder på Christianshavn
og 9 på Vesterbro. Af de 18 lejligheder på Christianshavn er de 8 et
værelses, de 9 to-værelses og en enkelt tre-værelses lejlighed. Af de
registrerede et- og to-værelses smede- og maskinarbejderlejligheder på
Christianshavn (se kap. II, s. 35) var godt 40 procent et-værelses, hvilket
vil sige, at de et-værelses lejligheder i plancherne er noget overrepræsen
teret. På Vesterbro er derimod de et-værelses stærkt underrepræsente
ret, idet kun en af de i plancherne beskrevne 9 lejligheder var på ét
værelse, de øvrige på to værelser. Underrepræsentationen af de et
værelses lejligheder på Vesterbro skyldes, at det var af vigtighed at
91




