27 / 152
med 389 personer kunne fremvise noget næsten tilsvarende. I disse
ejendomme var etagearealet pr. individ i gennemsnit 20 kvadratalen (8
m2).
Omend der fandtes kvarterer, hvor beboelsestætheden var større end
på Christianshavn, så var den dog her sine steder af så outreret karakter,
at den faldt samtiden for brystet. Blandt andet i den af Christianshavns
Understøttelsesforenings i 1867 udgivne bog: Om de fattiges vilkår på
Christianshavn gives der en drastisk skildring af beboelsesforholdene for
den »i uhyggelig grad tæt sammenpakkede befolkning«. E t lignende
billede af de fattiges vilkår tegner V. Bergsøe i sin samme år udkomne
roman: F ra Piazzo del Popolo« samt i fortællingen: Krigen og Koleraen
fra år 1900.
L e je k a se rn e r.
En stor beboelsestæthed var karakteristisk for Christians
havn, kasernebyggeriet prægede navnlig Vesterbro. Ved lejekaserner
forstod den københavnske statistik ejendomme med over 100 beboere
hvad der dengang svarede til ca. 25 familier. Kasernernes hyppighed på
Christianshavn og i Skydebanens rode fremgår af nedenstående oversigt.
Tabel I 4.
E je n d o m m e n e s stø rrelse p å C h ristia n sh a vn og V esterb ro 1885
Samtlige ejendomme
Ejendomme med over 100
beboere
antal
beboertal antal
beboertal beboertal
ejen-
pr.
ejen-
pr.
i pct. af
domme
ejendom domme
ejendom samtlige
beboere
Frelsers Kirkes
og Frelsers Kirkes Rode
350
47
30
192
35%
Skydebanens Rode
159
89
50
166
59%
Der fandtes på Christianshavn 30 lejekaserner, hvilket svarer til 9 pct. af
samtlige ejendomme. I Skydebanens rode var tallet 50 eller rundt regnet
50 pct. af ejendommene. I disse kaserner boede 35 pct. af befolkningen
på Christianshavn og 59 pct. i Skydebanens rode. Forskellen er bemær
kelsesværdig.
24