30 / 152
Jødens Bule var en ejendom fra slutningen a f 1700-tallet. Den ejedes fra o. 1850
a f urtekræmmer M. Levy og overgik ved hans død til svigersønnen klassekollek-
tør Perlstein. 1 1880 ejedes den a f dennes enke.
Det frem går a f sundhedspolitiets arkiv (L.A.), at ejendommen i hvert fa ld
siden 1860 kunne henregnes til Christianshavns slumkvarterer, idet den efter
1863 var under konstant tilsyn fra sundhedsmyndighederne. Ifølge en rapport fra
31/8 1863 var brolægning og afløb mangelfulde, lokummerne i en forfærdelig
tilstand, alle lejlighederne brøstfældige, taget så medtaget, at det regnede ned de
fle ste steder, vaskene utætte m .m .
Ejendommen bestod a f en høj kælder, stue og kvist. Denne sidste blev udnyttet
til bristepunktet, og lejlighederne her var alle på et værelse, de mindste på blot 9
m 2. De havde parvis fæ lles køkken på gangen, i et enkelt tilfælde var der dog 5
lejligheder om et køkken. Ifølge Social-Demokraten a f 712 1883 mindede en del a f
de højstbeliggende kvistværelser om de berygtede blykamre i Venedig, »hvor
man stivner om vinteren og smelter om sommeren«.
Før 1877 var de to-værelses lejligheder i stuen blevet spaltet op i et-værelses
med fæ lles køkken. Formålet hermed var et dobbelt, dels at presse lejen op, dels
at få del i den skattebegunstigelse, der var tilstået lejligheder under 64 kvadrat
alen eller 25 kvadratmeter (se s. 64). Efter opspaltningen bestod stueetagens
lejligheder a f boliger på henholdsvis 6 og 17 m 2. (Stadskonduktørens arkiv,
Farimagsgade). Denne slumejendom var næsten udelukkende beboet a f ufag
lærte arbejdere, mænd og kvinder (se side 93).
Hvordan reagerede nu disse mennesker overfor de elendige boligforhold?
»Man skulle jo vente«, hedder det i en reportage i Social-Demokraten 7/2 1883,
»at de som daglig lider under denne behandling, ville være meget højrøstede i
deres klager og forbitrelse, men det mærker man lidet til, når man taler med dem.
Enkelte er kommet så vidt ud i deres forfærdende sløvhed, at de synes alt er, som
det bør være. De fleste klager naturligvis, men der er sædvanligvis meget mere
given efter end forbitrelse. »Det kan nu en gang ikke være anderledes« er
omkvædet, og »man gør bedst i at slå det ud a f hovedet«.
Foto ca. 1880. Bymuseet.
spektør) og lavede nogle streger på facaden..«15. Bygmestre var i
1850erne i vid udstrækning håndværkssvende16, men deres finansielle
ressourcer slog ikke til for de følgende årtiers storbyggeri, de blev i
stigende omfang afløst af professionelle spekulanter, firmaer og aktiesel
skaber17.
Korridorhuse.
Hvad man skal forstå ved korridorhuse ligger ikke helt
klart, men hvis vi holder os til den københavnske boligkommissions
definition, drejer det sig om huse, hvor to eller flere trapper er forbundet
med en fælles gang, som giver adgang til de enkelte lejemål. Kommissio
nen skelner mellem tre typer, som er illustreret af vedføjede figurer18.
27