33 / 152
beretning fra 1911 om sine drengeår på Nørrebro i en etageejendom i et
nybygget kvarter20.
»En forholdsvis bred Gang gik tværs gennem Huset. For hver Ende af
den var der Trapper, af hvilke man godt kunne kalde den ene Hovedtrap
pen, den anden Køkkentrappen, men for øvrigt var der ingen kendelig
Forskel paa dem. Maaske var dog Hovedtrappen dækket af et tykkere
Lag Smuds end den anden. Midt gennem Huset i dettes Længderetning
gik desuden lange, snævre Gange, en paa hver Side af Tværgangen, og de
havde igen et Utal af Døre til begge Sider. Det hele System af Gange og
Trapper oplystes af et enkelet aabent Gasblus for hver Etage. Brænderne
havde næppe været efterset, siden Huset blev bygget, thi hvert Blus var
spaltet i flere Tunger, der viftede i Blæsten, som uhindret strøg ind ad de
aabne Døre og mange splintrede Ruder. Belysningen var derfor mere end
kummerlig.«
Når denne hustype ophører med at blive bygget ved 1880’ernes midte,
er årsagen hertil at finde i den nye bygningslov fra 1889, hvorefter der fra
enhver beboelseslejlighed skulle være fri adgang til de krævede to
trapper, uden at det var nødvendigt at passere en anden beboelseslejlig
hed eller en fælles gang21. Hvor mange korridorejendomme der fandtes
på Vesterbro omkring 1880 vides ikke med nøjagtighed. Men boligkom
missionen anslog i 1948 - efter at adskillige tidligere korridorhuse var
ombygget - at det for hele København drejede sig om 261 med ca. 7.200
lejligheder, heraf ca. 5.000 på hovedtype A. Af disse ca. 7.200 lejligheder
fandtes de 2.500 på Vesterbro, hvorimod antallet på Christianshavn var
meget begrænset22.
På Vesterbro fandtes i 1885 i alt 4.800 ét-værelses og to-værelseslejlig
heder23. Af disse var efter de her angivne oplysninger sandsynligvis godt
og vel havdelen lejligheder i korridorhuse. En lejlighed i et korridorhus
var omkring 1880 sandsynligvis den mest udbredte boligform for arbejde
ren på Vesterbro.
Den faglærte arbejders boligforhold.
De ovenfor givne træk af beboelses-
og bebyggelsesforholdene hviler i væsentlig grad på den officielle, trykte
statistik. De givne data understreger i hvert fald visse vigtige sider i
beboelsens og bebyggelsens struktur. De udgør et fundament i et forsøg
på at give en mere konkret redegørelse for mennesket bag tallene og for
hans boligforhold. At fravriste statistikken dens præg af anonymitet og
give et mere levende billede af boligens art og de mennesker, den husede,
er imidlertid en tids- og arbejdskrævende opgave.
30