Det første skridt mod dette mål vil bestå i at bearbejde den officielle
statistiks grundmateriale: folke- og boligtællingerne af 1880. Et sådant
arbejde er imidlertid uhyre omfattende. Der fandtes i København ca.
50.000 beboelseslejligheder. At gennemføre en detailleret registrering og
senere bearbejdelse af dette vældige materiale ligger langt ud over en
enkelt persons arbejdsevne. En begrænsning bliver som følge af stof
mængden faktisk påtvunget forskeren. Jeg har i denne situation valgt
udelukkende at behandle boligtællingsmaterialet ud fra synspunktet:
Hvordan boede den faglærte arbejder. Yderligere har jeg ladet den
faglærte arbejder være repræsenteret af smede og maskinarbejdere.
Smede- og maskinarbejdere - man skelnede dengang ikke nøje mellem de
to grupper - var et fag i stærk udvikling, og smedene og maskinarbej
derne udgjorde en væsentlig del af de københavnske faglærte - vel
omkring 15 pct. i 188024. Yderligere ser det ud til, at smede og maskinar
bejderne den gang som senere lønningsmæssigt har ligget nogenlunde
omkring de faglærtes gennemsnit25, hvilket er forklaringen på, at man
også i nutiden med en vis forkærlighed har ladet smede og maskinarbej
dere repræsentere de faglærte arbejderes gruppe.26
Ud over denne begrænsning har jeg foretaget en geografisk, idet jeg
udelukkende beskæftiger mig med smede og maskinarbejdere på Christi
anshavn og på Vesterbro. Som det fremgår af det foregående var begge
bydele udprægede arbejderkvarterer, idet ét- og toværelses lejligheder
her var fremherskende - men hvor Christianshavn boligmæssigt i påfal
dende grad var præget af den førindustrielle tid, var Vesterbro en aldeles
ny bydel, i væsentlig grad bygget netop til den nyfremkomne industris
arbejdere.
En yderligere grund til at vælge disse to bydele er at B & W, landets
største industrivirksomhed, havde hjemsted på Christianshavn. På
Vesterbro fandtes en efter tidens forhold ret anselig bedrift: Eickhoffs
Maskinværksted, hvis arbejderstab vi har et indgående kendskab til.
31




