man kan beregne huslejerelationen, hvorved man i almindelighed forstår
huslejens andel af husstandens indkomst, men i vor forbindelse huslejens
andel af smedenes eller maskinarbejdernes fortjeneste. Dette problem vil
blive drøftet i forbindelse med maskinarbejdernes årsindkomster (se
s. 49ff.).
Det er almindeligt, når man taler om huslejeniveauet, at belyse dette
ved et gennemsnit af huslejer for en bestem t kategori af lejligheder, f.eks.
to-værelses lejligheder. Men et gennemsnitstal er ikke altid det bedste
middel til at illustrere f.eks. et lejeniveau eller lejlighedsstørrelser. Hvor
der er tale om en stor spredning i f.eks. huslejer eller lejlighedernes
størrelse, kan et gennemsnitstal være temmelig intetsigende og i værste
fald mere vild- end vejledende. Jeg har derfor bestræbt mig for i de
tilfælde, hvor det forekom fornuftigt, som supplement til gennemsnitstal
lene at anføre den mest almindeligt forekommende størrelse. I det
følgende vil denne ofte blive betegnet som den normale eller typiske.
Ved registreringen har jeg som en selvfølge ikke medtaget lejere, for
hvem der forelå mangelfulde oplysninger, f.eks. om leje eller lejlighedens
størrelse. Dernæst har jeg udeladt alle smede og maskinarbejdere, når
materialet antydede, at de havde en bifortjeneste f.eks. i form af butik
eller værksted. Butikker og værksteder var ofte lokaliseret til kældre, og
dette er den væsentligste forklaring på, at der ikke optræder kælderlejlig
heder i det registrerede materiale. (Det skal supplerende tilføjes, at
grundmaterialet kun noterede 5 kælderlejligheder, alle på Christians
havn, og altså ingen på Vesterbro. For de 3 kælderlejligheder var det
åbenbart, at lejligheden var forbundet med en forretning. For de reste
rende 2 lejligheder gav folketællingen ingen oplysning om bierhverv).
Det, der interesserer os er den rene lønarbejder. Ligeledes har jeg i dette
afsnit udeladt alle smede og maskinarbejdere, som var logerende eller
hjemmeboende.
Registreringen omfattede herefter følgende:
Tabel II 1.
Registrerede lejligheder og beboere (1880)
Christianshavn
Vesterbro
Antal lejligheder
270
117
Antal beboere
1.082
474
34




