III Årsindkomst og huslejens andel.
Årsfortjenesten hos B&W.
Fødemidler og husleje er de tunge poster på
arbejdernes budget i dag som i 1880. I det følgende skal der gøres et
forsøg på at beregne, hvor stor en del af den faglærte arbejders indkomst,
der gik til husleje. Huslejen kender vi fra forrige kapitel. Tilbage står det
vanskelige spørgsmål om årsfortjenestens højde omkring 1880.
Det kan naturligvis med rette hævdes, at det ville være nok så
interessant at sætte huslejen i relation til familiens eller husstandens
indkomst, men et forsøg på at opgøre denne er på forhånd udelukket af
den simple grund, at vi så at sige er blottet for enhver viden om
hustruernes og børnenes fortjeneste.1Derimod har vi en vis mulighed for
at vurdere, hvor meget en smed eller maskinarbejder på Christianshavn
og på Vesterbro tjente om året.
Det bedste kildemateriale for en sådan vurdering ville være virksomhe
dernes lønningsbøger. Hvor disse er ført omhyggeligt, kan man på krone
og øre beregne, hvor meget hver enkelt arbejder eller et arbejdskollektiv
har fået udbetalt i årets løb. Lønningsbøger fra den københavnske
jernindustri fra o. 1880 er imidlertid kun bevaret for en enkelt virksom
hed, den nedenfor omtalte eickhoffske maskinfabrik på Vesterbro.
I mangel af lønningsbøger er en hovedkilde til vurdering af lønnens
højde den af M. Rubin i 1882 foranstaltede lønundersøgelse - den første
kommunale i sin art - hvis hovedresultat blev offentliggjort i forbindelse
med den københavnske industritælling. Ud fra vort perspektiv er det så
heldigt, at de oplysninger, der her blev givet om maskinfabrikers og
jernstøberiers lønforhold udelukkende er baseret på materiale fra B&W2.
Det er heldigt, fordi det må anses for givet, at en væsentlig del af de her
registrerede smede og maskinarbejdere på Christianshavn må have haft
arbejde på B&W. Det fremgår klart af folketællingslisterne for 1901, hvor
man for første gang stillede spørgsmålet om arbejdspladsens navn og
beliggenhed, at mange af Christianshavns smede og maskinarbejdere var
knyttet til B&W og Orlogsværftet3
49
4 Sådan boede vi




