53 / 152
Lønoplysningerne for Jernindustriens arbejdere i undersøgelsen for
1882 er spaltet op på minimurns-, maksimums og den gennemsnitlige løn,
hvor man dog ved gennemsnitlig forstår »den almindelige løn, som
størstedelen erholder«4 Det er denne sidste vi er interesseret i, og den
almindelige dagløn og den beregnede årsløn i 1882 var for formere,
metaldrejere og maskinarbejdere følgende:
Tabel III 1.
Den almindelige dagløn og konstruerede årsløn hos B&W i 1882
Dagløn
Årsløn
Dagløn x 300
Formere
3,47 kr.
j
1.041,00 kr.
Maskinarbejdere
2,84 kr.
3,05 kr. /
862,00 kr.
Metaldrejere
915,00 kr.
I tabellen er foruden maskinarbejdere også medtaget formere og metal
drejere, da det er vanskelig at skelne de tre professioner fra hinanden.
Som det vil ses, er årslønnen konstrueret ved at multiplicere den almin
delige dagløn med 300 ud fra den antagelse, at året rundt regnet havde
300 arbejdsdage, og at den fuldt beskæftigede arbejder arbejdede samt
lige 300 dage.
Det burde imidlertid være ret indlysende, at en sådan elementær
konstruktion næppe kan give et realistisk billede af maskinarbejdernes
indkomstniveau. Der tages bl.a. ikke hensyn til følgende faktorer, der må
have haft en vis, måske gennemgribende, betydning for årsfortjenestens
størrelse:
1. Søndags- og overarbejdets omfang.
2. Akkordlønningerne og akkordandelen, hvorved forstås det antal
timer eller dage, hvor arbejdet blev udført i akkord.
3. Arbejdsløshedsperioder.
4. Sygdomsperioder, udebliven fra arbejde af andre grunde, arbejds
standsning bl.a. som følge af strejke eller lockout.
Medens de under punkterne 1 og 2 anførte faktorer: søndagsarbejde og
overarbejde vil hæve årsfortjenesten op over den konstruerede årsløn, vil
arbejdsløshed, sygdom m.m. (punkterne 3 og 4) have den modsatte
virkning, altså reducere årsfortjenesten.
50