56 / 152
længere eksisterer. Hermed synes vejen spærret. Og dog har vi en enkelt
oplysning fra 1880, som i denne forbindelse er af overordentlig interesse.
I 1881 offentliggjorde den kendte nationaløkonom, professor W. Schar-
ling, en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift: Om bestemmelsen af en
families indtægt. I denne oplyser han, at den af B&W i 1880 udbetalte
arbejdsløn til ca. 1.000 mand - lærlinge ikke medregnet - i gennemsnit
udgjorde 3,25 kr. pr. mand pr. dag eller 988 kr. årlig, hvortil kom tilskud
til arbejdernes alderdomsforsørgelseskasse på 25 k r.8 Bortset fra dette
sidste beløb udgjorde den gennemsnitlige årlige lønudbetaling eller fakti
ske fortjeneste pr. arbejder 988 kr. Og disse 988 kr. er ikke aflønningen til
abstraktionen: den fuldt beskæftigede arbejder, men den gennemsnitlige
aflønning til konkrete arbejdere og fortjenesten inkluderer bl.a. tillæg for
akkord og overarbejde og reduktion for fravær. Men gennemsnittet på
988 kr. omfatter såvel arbejdsmænd som faglærte arbejdere, og beløbet
markerer derfor en undergrænse for den faglærte smed og maskinarbej
der på B&W.
Hvor lå da niveauet for den faglærte maskinarbejder på B&W
1880/1882? Konklusionen må nok blive den, at en arbejder, som havde
arbejde hele året rundt - men ikke nødvendigvis arbejdede hver eneste
arbejdsdag - havde en årsindkomst som lå mellem godt 1.000 kr. og noget
under 1.200 kr. Det er vel rimeligt at antage, at maskinarbejderes
almindelige indkomst har ligget omkring de 1.100 kr. om året, såfremt
han havde arbejde hele året rundt og at arbejdsløsheds- og sygdomsperio
der var af begrænset omfang.
Årsfortjenesten hos E ickho ff på Vesterbro.
Maskinarbejderne på B&W
hørte sandsynligvis til professionens bedre aflønnede arbejdere. Dels
fordi store virksomheder som regel betalte højere lønninger end de
mindre, dels fordi der på Christianshavn - hvor formentlig en betydelig
del af arbejderne boede - var en stærk efterspørgsel efter netop smede og
maskinarbejdere, idet landets to største metalindustrielle virksomheder
var lokaliseret her: Orlogsværftet og B&W samt en række andre mellem
store virksomheder som Københavns Flydedok og Skibsværft, Mogen-
sens Jernstøberi, Christianshavns Jernstøberi m.fl.9 Den store efter
spørgsel har sandsynligvis medvirket til at presse lønnen i vejret, og det
er derfor ikke på forhånd givet, at de indkomstforhold, der gjaldt for
maskinarbejdere på B&W uden videre kan overføres til Vesterbros
mindre bedrifter10.
Vi er imidlertid så heldigt stillede, at vi har bevaret lønningsbøgerne
53