60 / 152
Christianshavn. Forklaringen er den dobbelte, at huslejen her var lavere
(bl.a. som følge af de lave huslejer i de filantropiske selskabsboliger),
men arbejdslønnen højere end på Vesterbro.
Vi har tidligere iagttaget (se s. 35f.) det påfaldende fænomen, at lejlig
hederne - navnlig de tre-værelses - var tættere beboet på Vesterbro end
på Christianshavn, ligesom antallet af logerende for alle typer lejligheder
var højere på Vesterbro. Hvis det ikke er tilfældigheder, der gør sig gæl
dende, er det sandsynligt at ovennævnte tabel 111,4 giver forklaringen.
Den højere huslejeandel på Vesterbro opfordrede i højere grad til fremlej-
ning.
Skal man forsøge at give et billede af arbejdernes realløn er huslejerela
tionen naturligvis af central og afgørende betydning, for så vidt som
huslejen sammen med fødemidlerne udgør de to største poster på en
arbejders budget. For en faglært arbejder skulle den gennemsnitlige
huslejeandel for en to-værelses lejlighed - det var den type, som var mest
udbredt, jvf. tabel 11,4 - ligge på 15 til 17 pct.
Andre undersøgelser over huslejeandelen.
Desværre har vi ikke noget
bredt sammenligningsgrundlag til vurdering af disse procenter16. I en
artikel om københavnske fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår
o. 1870 kom jeg til det resultat, at huslejens andel af husstandsindkomsten
var 19 pct., og det fremgår af de i artiklen fremlagte data, at huslejens
andel af mandens arbejdsfortjeneste alene var 20 pct. Det regnskabsma
teriale disse beregninger er baseret på, blev i 1873 indsamlet af Dansk
Arbejdersamfund, og det drejer sig om budgetter for i alt 19 arbejdere,
hovedsagelig fabriksarbejdere og arbejdsmænd. Deres angivne årsfortje
nester lå i overkanten af de ufaglærtes gennemsnitsindkomster i 1872,
men betydeligt under de faglærtes,17 og kan derfor ikke uden videre
sammenlignes med de her fremlagte data. Og dette er så meget mere
tilfældet, som budgetoplysningerne næppe er helt pålidelige, og fordi vi
ikke har noget kendskab til størrelsen af de lejligheder, de anførte
arbejdsmænd og fabriksarbejdere beboede. Dog tyder bemærkninger fra
Dansk Arbejdersamfund på, at en væsentlig del af boligerne var et
værelses lejligheder.
F ra et betydeligt senere tidspunkt, nemlig for året 1895, har vi en
redegørelse af den kendte statistiker Adolph Jensen om danske elitear
bejderes forbrug. Dens grundlag er for Københavns vedkommende
uddrag af 20 arbejderbudgetter. Konklusionen med hensyn til boligudgif
ten er, at den gennemsnitlig lagde beslag på 19 pct. a f elite arbejdemes
57