IV. Smålejlighedernes areal og antal.
Brutto- og nettoareal.
Vi har ovenfor beskæftiget os med arbejdernes
boliger ud fra synspunktet: hvor mange værelser rummede de. Dette er
som nævnt det mest brugte mål for en lejligheds størrelse, og naturligvis
et meget vigtigt mål, idet en lejligheds værdi som bolig for en familie i høj
grad er afhængig af det antal værelser, den indeholder. Men først når en
lejligheds antal værelser suppleres med oplysning om lejlighedens flade
mål eller kubikmål, har vi et sikrere grundlag til bedømmelse af arbejder
nes boligstandard, eller rettere en side af boligstandarden. I det følgende
vil vi søge at danne os et billede af arbejderboligernes arealmæssige
størrelse, og det er nok praktisk i denne forbindelse at give et par enkelte
oplysninger om de dengang anvendte målenheder. Hovedmålet var en
alen, og en alen er lig med 63 cm. På en kvadratmeter går der 2,54
kvadratalen.1
Der er endnu et forhold, som det er vigtigt at holde sig for øje, når talen
er om en lejligheds areal, nemlig forskellen mellem brutto- og nettoareal.
Når vi i dag angiver en lejligheds størrelse taler vi i almindelighed om
bruttoarealet, hvorved man forstår lejlighedens udvendige mål. Der er i
bruttoarealet altså ikke gjort noget fradrag for murtykkelse, trappegang
o.l. Nettoarealet angiver derimod lejlighedens indvendige areal, arealet
fra indervæg til indervæg, altså med fradrag af murtykkelse, trappegang,
port, o.l. Ved angivelse af nettoarealet skal man imidlertid være opmærk
som på, om skillevægge, skorsten, komfur o.l. er medregnet eller fradra
get.
Det er ikke sjældent, at man får brug for at omregne bruttoareal til
nettoareal eller omvendt. Det er en vanskelig opgave, med mindre man
har detaillerede tegninger over lejligheden, vanskelig fordi forholdet
mellem brutto- og nettoareal er stærkt varierende i forskellige bygnings
typer. En byggeform som de s.k.korridorhuse, der som nævnt var ret
udbredt fra 1860’erne til 1880’erne, var netop populær blandt bygher
63




