SådanBoedeVi

Det er bemærkelsesværdigt, at alle disse relativt vellønnede arbejdere

boede i to-værelses lejligheder - dog med en enkelt undtagelse. Der er

tale om Ohmsen, som på folketællingsliste kalder sig fabriksbestyrer -

senere benævnes han støbemester. Han er den eneste af de anførte

arbejdere, der er fast lønnet, og han er den eneste, som sidder i en tre

værelses lejlighed. Huslejeandelen for de syv arbejdere svinger mellem

12 og 21 pct., men for hele fem arbejdere er den 17 pct. og derunder. For

de seks arbejdere, som boede i to-værelses lejligheder, var den gennem

snitlige lejeandel 15,7 pct. Sammenlign denne procent med de 17 pct. for

to-værelses lejligheder på Vesterbro i Tabel 111,4, og man må indrømme,

at de 17 pct. næppe er sat for lavt.

Udgifterne til belysning og varme.

Når man her i landet i statistiske

fremstillinger giver oplysning om husleje i almindelighed, forstår man

nettohuslejen, altså huslejen uden tillæg for belysning og varme. Det

burde stå klart, at det er af stor interesse at få kendskab til posten:

belysning og varme i den københavnske arbejders budget i 1880. Men de

samtidige oplysninger om varme- og belysningsudgiften er få og virker til

dels mindre tilforladelige. I indenrigsministeriets publikation om arbej

dernes økonomiske vilkår i Danmark i 1872 anføres således fire arbejder

budgetter med oplysning om bl.a. husleje samt brændsels- og belysnings

udgifter. Disse sidste udgør i de fire budgetter mellem 50 og 100 pct. af

boligudgiften, og det turde være tvivlsomt, om dette var normen. Et af

budgetterne giver iøvrigt den interessante oplysning, at belysningskilden

var petroleum, som netop i årene omkring 1870 vandt indpas her i

landet.23

Lægen og forfatteren Th. Sørensen, hvis bøger og artikler om arbejder

forholdene navnlig i provinsen er en af de væsentligste kilder til beskri

velse af datidens sociale forhold, skriver i 1891 i Nationaløkonomisk

Tidsskrift, at den billigste leje for en et-værelses lejlighed er 60 kr.

halvårlig, og brændselsudgiften kan som et minimum sættes til 40 kr.,

altså en tredjedel af årslejen.24 Relationen: en tredjedel af huslejen til

brændsel og belysning er der også ganske godt belæg for andetsteds. P.

Sveistrup anfører således i sin grundlæggende undersøgelse af syerskers

og småkårsfamiliers udgifter 1891-92, at hans undersøgelse »peger i

retning af en udgift af 26 pct. til husleje og 9 pct. til lys og brændsel« for

eneboende syersker.25 Og i Dalhoffs og Mackeprangs ovennævnte under

søgelse fra 1906 over bedre stillede familiers udgifter udgør brændsels- og

belysningsudgifterne ca. 30 pct. af huslejen.26