150 / 283
— 14 6 —
Til Forkogningen bruges helst noget mere Lud
end Halvdelen, da Sæben ikke stiger her, som ved
Færdigkogningen. Først kommes Luden i Kedlen,
og naar det koger, tilsættes Fedtet. Der maa iagt
tages det Øjeblik, hvor begge forenes til en temme
lig stærk Sæbelim, det vil sige, at der ikke dannes
en for seig Masse, men at lidt deraf, optaget med
Spartelen, kan trækkes i lange Traade. En for stærk
Sæbelim brænder let paa. Naar der har dannet sig
en saadan Forbindelse mellem Fedtet og den an*
givne Mængde Lud, saa tilsættes x/4 Pund Koge
salt i Smaaportioner, og under vedvarende Omrø
ring, hvorved Ilden under Kedlen maa dæmpes
noget. Der fortsættes nu afvekslende at tilsætte
12 Kvint Salt og 1 Pot Lud, uden at Blandingen i
Kedlen kommer af Kog og under Omrøring, til den
hele angivne Portion Lud er forbrugt. Var Luden
fuldkommen ætsende og Talgen ren og ikke for
harsk, saa finder Sæbedannelsen meget hurtig Sted,
og det er da tilraadeligt, straks at tilsætte
1/4t
Pund
Salt til Luden. En fast Sæbe begynder nu at ud
skille sig og den svømmer oven paa Luden, fordi
den er lettere end denne. Luden danner da en
Skillevæg mellem Sæben og Kedlen.
Førend den til Kogning bestemte Lud for
bruges, maa der ofte efterses, om Sæbelimen har
den tilbørlige Styrke og begynder at udskille Lud.
Hertil betjener man sig af et lille Stykke Brædt,
omtrent dobbelt saa bredt som en Lineal. Der optages
dermed noget af Overfladen af den kogende Vædske
og Brædtet holdes i en skraa Retning. Naar Luden
løber draabevis af den dannede Sæbe, saa vedbliver