246 / 283
— 242 —
m er de nyind satte P la n tn in g e i deres U d v ik lin g ,
M an b enytter derfor ing en g am le B lom sterpo tter,
før man har børset dem g ru n d ig rene i k o g e n d e
V a n d i det m indste to G a n g e .
D en samm e F rem -
gan g sm a ad e bør man h eller ik k e undlade m ed P o tte -
skaar, der, som v i snart sk al se, b ø r n e d læ g g e s i
Potten.
A f g a n sk e sæ rlig V ig tig h e d er V a lg e t af den
r ig tig e Pottejo rd , o g netop her h ersk er de b e sy n
d erlig ste V ild fa relser. I A lm in d e lig h ed anser man
Jorden for at væ re desto bedre, jo sortere o g sej
g e re den er, m edens man har M istro til en g ra a
Jordart, n a vn lig h v is der findes S an d korn i den.
M en H e n syn til B lom sterjord gæ ld e r d et g am le
O rd sp ro g : »H vad der passer for én, passer ik k e for
a lle « ; thi P lan tern e er m e g e t k ræ sn e m ed H en syn
til N æ rin gsjord , h v is de sk a l trives god t. D en en e
P lan te b eh ø v er sejg ere, svæ rere Jord, den anden
skørere, lettere, den tred ie fed, o g den fjerde m a g er,
sandet Jord.
D en rette B la n d in g af Jorden er en K u n st, som
selv den k yn d ig ste G a rtn er a ld rig læ rer til F u ld
komm enhed.
V i m aa i saa H en seen d e ind sk ræ n k e
os til det n ødvend igste o g det, h vorm ed B lom ster
elskere i A lm in d e lig h ed k an k la re sig. M an taler
saaledes om H avejord , M istbæ nkjord o g L yn g jo rd ,
hvortil endnu komm er E n g jo rd o g Sand.
P lavejord er en Jordart, som frem komm er af
Jord o g G ø d n in g efter m an g e A a r s G em y sed y rkn in g .
E ndnu b ed re er K om p ostjord , som frem komm er ved
B la n d in g af H a ve jo rd med alle m u lige G ødn in g s
stoffer.