— 240 —
D e r hører o g sa a K e n d s k a b til B lom sterp leje,
o g H o v ed v an sk eligh e d en bestaar i, at ing en a f R e g
lerne o g F o rsk rifte rn e har almen G y ld ig h ed , at
tvæ rtim od én P lan te fo rd rer én B eh and ling, en an
den en anden o. s. v., hvis de v ir k e lig sk al g læ d e
os ved g o d T r iv se l o g lønne vo r U lejligh ed .
P a a de fø lg en d e S id er sk al der da g iv e s en ko rt
V e jle d n in g til B lom sterp leje i Væ relsern e.
Blomster-
D e t er en m e g e t udb red t F e jlta g e lse at tro, at
prtier og
en p i an te trives desto bedre, jo større dens P o tte
Blomsterjord
er
j ) er m aa tvæ rtim od væ re et r ig tig t F o rh o ld
mellem B lom sten s R o d om fan g o g P o tten s Størrelse,
thi hvis Jordm assen er for stor, b liv er den sur, o g
P lan ten k an i saa T ilfæ ld e kun til D e ls ud d ra g e
de deri indeholdte Næ ringsstoffer, ligesom den h el
ler ik k e k an op su ge den M æ n g d e F u g tig h ed , der
sam ler sig ved V an d in g en .
I saa T ilfæ ld e b liv er
P lan ten s y g , naar R o d e n b e g y n d e r at raadne. G an
sk e sæ rlig let b liv er Jorden sur om V in teren , da de
fleste P lan ter saa op ta g er m indre Næ rin gssto f end i
den va rm ere A a rstid . D e t er derfor en v ig tig R e
gel, at man sk a l ind rette P otten s S tørrelse efter
P lan ten s og n a vn lig om V in te ren ik k e ta g e for store
P otter. H v is P lan ten b e g y n d e r at s y g n e hen, om
plan ter man den i m indre P otter, som er forsynet
m ed frisk Jord (om Jorden komm er v i snart til at
tale næ rm ere); b e sk ad ig ed e eller raadne R o d d e le
m aa v e d denne L ejligh ed fjernes m ed en sk arp Sak s.
O g sa a i andre H en seend er er P o tten s Form
ingen lunde lig e g y ld ig .
D e r g iv e s saaledes m ange
P lan ter med d y b træ k k e n d e R ø dd er, som altsaa for-