— 243 —
M istbæ nkjord ta g e s om E ftera a re t fra M istbæn-
k en e; det er en m e g e t fed Jord o g bedst, h vis der
til M istbæ n k g ø d n in g er anvend t H e ste g ø d n in g o g
B lod, Horn, G uano o. s. v.
G ræ størvjord ta g e s fra en E n g ; den bestaar af
P lan tedele, der har afsat sig lan gsom t under V a n
det. O g sa a den m aa i læ n g ere T id h a v e lig g e t i
Lu ften , før den k an anvendes til B lom sterjord.
L y n gjo rd skal væ re m ild o g temm elig sandet,
derimod ik k e sejg. H e lle r ik k e denne Jord er god ,
før den i m indst 1 A a r har væ re t i B e rø rin g med
Lu ften .
A lle disse Jordarter o g andre, som b en y ttes til
B lom sterd yrkn in g (naar un d tag es Sand), bør B lom
sterelskeren k ø b e fæ rd ig e i et velan set G artneri;
men h v er S o rt m aa b liv e for s ig selv, saa at man
selv m aa b esø rg e B land in gen . D e t lønner sig ik k e
selv at tilberede Jordarterne; thi de m aa i A a r e v is
behandles om h y g g e lig t o g m øjsomm eligt, læ g g e s i
D y n g e r, blandes m ed fo rsk e llig e Gødn ingsstoffer,
om skovles, atter b landes m ed G ødn in g o g igen om
sk o v le s — alt sammen noget, som kun k an ud rettes
i større M aalestok i et G artneri eller paa en større
Landejendom . B lom sterelskeren bør derimod, som
nævnt, k ø b e sin Jord i et g o d t G artneri o g kun
saa m eget, som han v e d h v er L e jlig h ed b ehøver
eller kun, i eth vert F ald , et m eg et lille Forraad , o g
dette m aa opbevares — h v er S o rt for s ig — saa-
ledes, at det er ve l b e sk y tte t m od R e g n o g Sol,
men faar r ig e lig Lu fttilførsel.
V i fraraader altsaa
en saadan O pb ev a rin g , da det vild e b liv e alt for
om stændeligt o g lidet lønnende.
16
*