22 / 696
KØ B ENHAVNS K O N D I T O R F O R E N I N G
E
N Konditor hed i gamle Dage Sukkerbager og stod i Laug sammen med
Urtekræmmere og — mirabile dictu — Isenkræmmere.
»Ingen maa sig af Urte eller Isenkræmmer-Handelen saavel som Sukker-
Bageri ernære eller nogen Krambod med Specerie, Isen-Kram eller Sukker-
Bageri holde førend hand haver taget Borgerskab og er i Lauget indskreven.«
Saadan hedder det i Laugsartiklerne, som blev givet d. 10. Juni 1693 af Chri
stian den V.
I næste Paragraf staar hvad Urtekræmmerne og Sukker-Bagerne maa
handle med.
Af Aqvaviter.
»Alant, Angelica, Annis, Calmus, Citron, Enebær, Fænikel, Malurt, Kummen,
Pommerantzer, Rosmarin og simpel Rose«, saa var der forskellige destillerede
Varer, »Conditer og indsyltede« Varer.
Af Confecturer og Sukker
»Ambra Kugler, Annis, buntet Confect, buntet Desmer-Confect«. . . . . »Desmer-
Kager, Nyrnbergske Kager«, forskellige Slags Sukker, Bruun og hvid Sirup og
forskellige Slags Specirier og Frugter.
I samme Paragraf opremses saa en Masse Varer, der absolut maa henregnes
til Urte- og Isenkræmmervirksomheden.
Oldermanden for Lauget maa ikke altid have haft det helt let, naar han
skulde samle saa uensartede Interesser under samme Hat, men man maa ogsaa
erindre, at alt det, der nu hører til Konditorfagets Virksomhed, i Datiden hørte
til Husmødrenes eller Køkkenpersonalets Domæne. Thi vist holdt man og
saa dengang af søde Sager. Hoffene indkaldte Konditore fra Udlandet, der
fremstillede Confiturer og lignende. De udenlandske Gesandler medførte i de
res Personale Sukkerbagere. Ved de store Selskabeligheder krævedes der Suk
ker-Bagernes Produkter, endda ofte i stor Udstrækning.
Laugshistorikeren C. A. Clemmensen gør med Rette opmærksom paa hvil
ken Betydning schweitziske Konditores Indvandring har haft for hele Faget.
De kom hertil i Slutningen af det 18. Aarhundrede, men Danmark var ikke