23 / 696
22
det eneste, ogsaa andre Lande nød godt af de schweitziske Kagebageres Ud-
Vandrerlyst. Navne som Gianelli, Cloétta, Mini stammer fra denne Periode,
og det er Navne, som vi alle kender. Gianelli havde sin Forretning paa Hjørnet
af Østergade og Kongens Nytorv, den blev senere overtaget af Cloétta. Mini
havde sin Forretning paa Hjørnet af Lille Ivongensgade og Kongens Nytorv. Det
var ganske vist Kagebagere, og de solgte Kager, men de maa nok saa meget
mindes som Grundlæggere af Københavnernes Caféliv. Minis Café blev over
taget af Stephan å Porta. Ude paa Frederiksberg var det Jostys Konditori som
blev Grundlægger af en af disse kombinerede Konditorier og Caféer, som endnu
den Dag i Dag foraarsager, at Konditorerne snarest bør regnes i Familie
med Restauratører og Beværtere, end som i gamle Dage med Urte- og Isen
kræmmere.
Ved Næringslovens Ikrafttræden opløstes Laugene, og de unaturligt sammen
bragte Børn, Konditore og Urte- og Isenkræmmere, skiltes for bestandig. Urte
kræmmerne samledes i Urtekræmmerforeningen, Isenkræmmerne i Isenkræm-
merforeningen. Sukker-Bagerne eller Konditorerne samledes i Københavns
Konditorforening, hvis Stiftere var
Reymann, J. N. Richardt
og
Munch-Lassen.
Stiftelsesdatoen blev den 12. Januar 1866, og til at begynde med var Datoen
Foreningens Navn, senere antog den den nuværende mere betegnende Benæv
nelse. Konditor
W. Bøeg
var Foreningens første Formand, men da han døde
Aaret efter, blev
C. W. Holm,
Indehaveren af det allerede dengang kendte
Ottos Konditori, Formand. Han var Formand i 20 Aar til sin Død i. 1887. Saa
blev
O. C. Jepsen
Formand fra 1887 til 1909. Derefter fulgte
Johannes Steen,
G. W. Holms Svigersøn og Arvtageren af Ottos Konditori, som Formand. Han
trak sig tilbage i 1921, og hans Brodersøn
Aage Steen,
der havde været Næst
formand siden 1914, blev saa Formand. Efter hans Død i 1924 blev
Heinrich
Dørfjer
Formand, indtil han i 1931 trak sig tilbage. Foreningens nuværende
Formand er
C. F. Diemar.
Det er altsaa Foreningens Kongerække, om man maa
sige, og indrømmes skal det, at Konditorforeningen altid har været en vaagen
og foretagsom Organisation, der har udrettet et stort Arbejde, til Gavn for Faget
og dets Udøvere.
En af Foreningens første Opgaver var den kollegiale Undersløttelsesvirk-
somhed, til hvilken Midlerne indkom dels ved Medlemskontingent og dels ved
selskabelige Sammenkomster, idet Foreningen ogsaa paa sit Program havde Sel
skabelighedens Fremme, og i de første Aar synes denne Del af Programmet
at have været det, der laa de brave Konditores Hjerte nærmest.
Det har altid været saadan, at Konditorerne har holdt Standardpriser, saa
nogenlunde da, og i 1875 fik Foreningens Medlemmer den første Prisaftale
samtidig med Møntforandringen fra Rigsdaler til Kroner. En Skillingskage
skulde fremtidig koste 3 Øre, en Toskillingskage 5 Øre, en Fireskillingskage
10 Øre.
Men ogsaa paa andre Omraader, saasom Lærlingespørgsmaal, Lempelser i
Spiritusbeskatning, man maa huske, at et Konditorborgerskab delvis omfat
tede Restauratørbevilling, spillede Foreningen en Rolle. Ligeledes har Forhol
det. til Bagerne gennem Aarene givet Foreningen meget Arbejde. Udviklingen
har ført med sig, at disse to Fag ofte maatte staa konkurrerende, idet Bagerne
jo ofte trængte sig ind paa Omraader, hvor Konditorerne maatte anse sig for