28
de førende. I vore Dage er det rene Konditori kommen i Mindretal, hvorimod
Konstellationen Bager og Konditor er i Flertal.
Paa den faglige Uddannelse har Konditorforeningen ofret meget Arbejde,
Dette begyndte med, at man fra 1904 indførte tvungen Svendeprøve for samt
lige Konditorer og Kagebagere, der var Medlem af Foreningen. Senere har man
dannet en Fagskole paa Teknologisk Institut, der under Konditor
Ehlers
Le
delse har opnaaet virkelig smukke og værdifulde Resultater. De vedføjede
Illustrationer af Svendeprøver viser, paa hvor smukt et Stade Konditoruddan
nelsen staar.
Forholdet til Svendene har selvfølgelig ogsaa været en af Bestyrelsens sla-
dige og tilbagevendende Opgaver, og paa Lovgivningsomraadet har Ledel
sen ofte søgt at spille ind, idet Helligdagslovens Fortolkning nødvendigvis maa
have Konditorernes største Interesse.
Til Varetagelse af faglige Interesser fik Foreningen allerede i 1905 sit eget
Medlemsblad med Konditor
Thuesen
som Redaktør. Bladet, der kan se tilbage
paa en lang og smuk Virksomhed, har for Tiden Konditor
A. B. C. Hansen
til
Redaktør, og hævder paa betydende Maade en fremragende Plads indenfor de
periodiske Fagskrifters Række.
Paa et andet Omraade har Konditorforeningen manifesteret Fagets smukke
Standard, nemlig ved i Samarbejde med Hotelvært- og Restauratørforeningen
at arrangere en Række internationale Kogekunst-Udstillinger i Tivoli. Første
Gang i 1908, senere i 1925 og 1929.
Naar Haandværkerne er optraadt i Fællesskab, har Konditorforeningen altid
vist sin kollegiale Samhørighed med Haandværket, saaledes i 1904 ved Fælles
repræsentationens Jubilæum, hvor Konditorvognens store Kransekage var en af
Haandværkertogets smukkeste Attraktioner, og senere ved Haandværkerudstil-
lingen i Teknologisk Institut.
Konditorforeningen tæller for Tiden 135 Medlemmer. Den har en Legat
kapital paa omtrent 100.000 Kroner, et Grundfond og et Laanefond af ikke ube
tydelig Størrelse, og til Foreningen er knyttet en Begravelseskasse, der yder
sine Medlemmer en Begravelseshjælp paa 500 Kr. Foreningen staar tilsluttet
Haandværkerforeningen og Fællesrepræsentationen for Haandværk og In
dustri. Iflg. Statistik for 1931 er Gennemsnitsindtægten for Konditorer 6639 Kr.
aarlig og for Svendene 2522 Kr.




