231 / 696
S A D E L MA G E R - OG T A P E T S E R E R L A U G E T
ADELMAGERNES ORGANISATION er af gammel Dato. De regner den selv
fra 1460, da Remmesniderne og Pungemagerne fik deres Laugsskraa god
kendt af Joachim Grub, Ridder og Høvidsmand paa Københavns Slot. Vi har un
der Handskemagerlaugets Historie gjort Rede for disse snurrige gamle Bestem
melser, der blev fornyet 1514. Remmesniderne stod i Laug sammen med Punge
magerne lige til Slutningen af det 16. Aarhundrede, da Specialiseringen gør sig
gældende i saa høj Grad, at Sadelmageriet nævnes som særligt Haandværk. Af
33 Laugsbrødre, der blev optaget i Lauget i Tidsrummet fra 1572 til 1620 var 9
Pungemagere, andre 9 Feldberedere, 7 Remmesnidere og 4 Sadelmagere. I en
Laugsskraa af 1549 nævnes for første Gang Sadelmagere og Taskemagere. Me
dens Remmesnidernes Arbejde var Køretøj, var Sadelmagernes Ridetøj. Paa en
Tid, hvor Hesten var det mest brugte Befordringsmiddel, forstaar man, at der
var Arbejde nok til Sadelmagerne. I Hærvæsenet spillede Rytteriet en mægtig
Rolle, og krigslystne Konger havde altid Brug for Sadler og Seletøj. Det faldt
derfor godt i Traad med Christian den IV’s Kamp mod Laugenes Monopolbe
stræbelser, at han i 1613 ophævede samtlige Haandværkslaug og deriblandt
Remmesnidernes og Sadelmagernes Laug, hvilken Forordning Sadelmagerne
dog ganske og aldeles lod uænset. De besluttede at lade som ingenting og fort
satte med at forlange Mesterstykke og Indtrædelsespenge som deres Skraa for
langte. Deres Vedholdenhed lønnede sig, allerede i 1621 maatte Kongen krybe
til Korset og bede Mestrene forfatte »visse Vilkaar«, der skulde holdes af baade
Svende og Mestre. Den 24. Maj udstedtes en ny Skraa, der gjaldt for Remmesni
dere, Sadelmagere, Semsberedere, Handskemagere og Pungemagere. De menige
Laugsbrødre
skulde vælge 2 Medlemmer, af hvilke Borgmestre og Raad udpegede
den
ene
til Oldermand. Til Hjælp for Oldermanden skulde udvælges to forstan
dige Mænd af de fire Hossiddere, endvidere skulde der være en Laugsskriver.
Oldermandens Funktionstid var kun et Aar, saa skulde han erstattes med en
af Hossidderne. Hver Mandag.skulde der holdes Møde dog »foruden Drik«.
Det havde altid været Kongens Ønske at bryde Laugenes Monopolkarakter,
derfor maatte ingen hindres i at blive optaget i Lauget, naar de blot havde ud
lært
og
var komne til Alder og Forstand. Der maatte ikke være Udgifter til
Optagelsen
til Drik, Gilde eller Gæstebud. Det eneste, der skulde betales, var en