S M E D E L A U G E T I K J Ø B E NHAVN
I
Aaret 1912 udgav Smedelauget i København en laugshistorisk Skildring af
Fagets og Laugets Forhold i Tiden fra 1512—1912, altsaa omfattende et Tids
afsnit paa 400 Aar. Denne Skildring var forfattet af forhv. Kontorchef
R. Berg,
dog var et meget betydeligt Afsnit heraf skrevet af Laugets daværende Older
mand
Schæbel,
som laa inde med et omfattende Materiale til Belysning af Lau
gets Forhold særlig i nyere Tid.
Med Hensyn til Laugets Historie i ældre Tid har Kildematerialet været meget
begrænset, og Laugets Arkiv har, bortset fra en Laugsbog, der er ført for Aarene
fra 1680 til 1729, ikke indeholdt synderligt af Betydning. Saa meget er dog vist,
at Lauget og Smedene i ældre Tid ganske har delt de Kaar og levet under sam
me Forhold som de andre Haandværkslaug og disses Medlemmer, af hvilken
Aarsag der ikke her er særlig Anledning til at beskæftige sig med den gamle
Tid, saa meget mindre, som hvad der herom kan siges allerede indeholdes i
det ovenfor nævnte Værk.
Blot saa meget vil det være paa sin Plads at nævne, at den gamle Svende-
skraa, som Kong Hans den 15. April 1512 stadfæster for Smedene i København,
nævner Sværdfegerne, Kedelsmedene, Grovsmedene og Klejnsmedene som hø
rende til Lauget, og i Skraaen paalægges det da Sværdfegerne som Mesterstykke
at udføre et Pasholter Sværd, en Rytting (et kort Sværd) og en Kaarde. Kedel
smedene skulde lave en Bryggepande, en Bryggekedel og en Kogekedel. Grov
smeden skulde smede en Hestesko af tre Osmunde (Jernklumper) og hertil
nøjes med to Ilde, fremdeles en Bindøkse og en Jerngreb. Som Klejnsmedenes
Mesterstykke nævnes at smede et Par Bondesporer, en Spændhage, en Stang i
et Bidsel eller ogsaa et Laaseblad. Det paalagdes iøvrigt Smedene under Ud
førelsen af Mesterstykket, at de skulde opvarte Skuemestrene, hvis Tal var fire,
»med 01 for sex Skilling og Mad til, som han vil have Tak«.
Man ser iøvrigt forholdsvis tidlig, at Smedehaandværket udspecialiseredes i
en Række selvstændige Erhverv, og Udøveren af det ene Speciale maatte ikke
gribe ind i det andet. Ved Middelalderens Slutning findes foruden de foran
nævnte særlige Smedebrancher ogsaa Harniskmagere, Bøssemagere, Knivsmede
og senere optræder Nagelsmede, Sejrmagere, Ankersmede og Skibssmede. Om
de Arbejder, Smedene i det væsentlige udførte, belyses dette paa udmærket Maa-
28*




