Previous Page  444 / 696 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 444 / 696 Next Page
Page Background

438

paa fremmede Steder (efter at være bleven her gjort til Svend)« skulde have

Lov til at nedsætte sig som Frimester i sit Haandværk og derpaa tage Borger­

brev mod at betale det halve af det, som en Laugsmesters Borgerbrev kostede.

Rivningerne om Arbejdsomraadet var ogsaa standende; særlig mellem Grov-

og Klejnsmedene gik det haardt til, og i 1836 fremsendes paany, denne Gang af

Klejnsmedene Andragende til Kancelliet om at faa Grov- og Klejnsmedene delt

i hver sit Laug. Flertallet af Grovsmedene vil dog nu ikke gaa med til nogen

Adskillelse, da en saadan ikke kan foregaa uden Tab af Laugets Midler, og saa

fortsatte man fremdeles i den gamle Skure.

Imidlertid nærmede den Tid sig med stærke Skridt, da Næringslovskampen

skulde sætte ind, og det varede jo ogsaa forholdsvis kort — trods al Modstand

og Kamp fra Haandværkets Side — inden Loven var en Kendsgerning, og alle

de gamle Laugsrammer faldt fra hinanden, og Smedene som de andre Fag

maatte se at orientere og organisere sig paa et helt nyt Grundlag.

Den 21. Marts 1862 afløste Smedemesterforeningen det gamle Laug, og de

københavnske Smedemestre stod nu med den saa meget eftertragtede Frihed.

Foreningens Navn blev »Smedemesterforeningen i Kjøbenhavn«. I Foreningens

første Aar var det svært at finde ud af, hvilke Opgaver man nu skulde tage op.

Dette gjaldt iøvrigt for samtlige Fag, man var efter Næringslovens Ikrafttræden

fuldstændig desillusioneret og havde meget vanskeligt ved at finde et nyt og bæ­

rende Grundlag for et Organisationsliv.

Som det skete alle andre Steder, samlede man sig først og fremmest om at

røgte de filantropiske Opgaver, og dette Arbejde lykkedes udmærket godt for

den nye Smedemesterforening.

I den sidste Del af det 19. Aarhundrede gærede det kraftigt indenfor Forenin­

gen. Der herskede nu en stærk Spænding mellem den ældre og den nyere

Strømning indenfor Foreningens Medlemmer ligesom mellem Grov- og Klejn­

smedene, og tillige stod Forholdet til Svendene, der gennem deres Fagforeninger

bestandig rejste nye og større Krav, stadig som en truende Sky i Horisonten.