76 / 696
7 0
de stadig stigende Fordringer fra Svendenes Side. I Begyndelsen af 1898 blev
Prislisten af 1887 opsagt og Forhandlinger indledede om en ny. Under disse
Forhandlinger stilledes der fra Fagforeningens Side Fordringer, som var gan
ske uantagelige for Mestrene, deriblandt Forlangende om en Normalarbejdsdag
paa 8 Timer og en Minimumsbetaling af 45 Øre pr. Time. Fra begge Parters
Side arbejdede man sig efterhaanden hinanden saa langt i Møde, at Svendene
Laugsfane, benyttet ved Troppernes Hjemkomst 1849.
gik op til en Normalarbejdsdag paa 9 Timer og Mestrene ned til 91/2Time. Enig
hed kunde imidlertid ikke opnaas, og den 1. April nedlagde Svendene Arbejdet.
Striken varede en Maaned, efter hvis Forløb der, under Medvirkning af Ar
bejdsgiverforeningen af 1896, sluttedes Fred paa de Vilkaar, Mestrene havde til
budt inden Arbejdsnedlæggelsen. Resultatet paa Forliget gav sig Udslag i den
Prisliste, der gjaidt i 1902,
Denne Begivenhed vakte megen Bevægelse indenfor Faget, navnlig fordi nogle
Mestre udenfor Lauget havde støttet de strikende Svende ved at fortsætte deres
Virksomhed paa de af Fagforeningen opgivne Vilkaar.
Det maa dog siges, at Antallet af ukollegiale Mestre var yderst faa, og af disse
bevægedes endda adskillige, medens Striken stod paa, til at slutte sig til Lauget.