71 / 696
65
tage, at Ornament-Maling, Lakering, Marmorering og Forgyldning bliver Hoved
sagen, og naar dette er, som det bør være, kan Akademiet ikke undslaa sig for
at meddele den sædvanlige Attest. Det skulde ellers være Akademiet meget kært,
om Lauget vilde søge i disse Poster at bringe det saa vidt, som andre Nationer
har bragt det. Hvor langt vores Lakering staar under den engelske og franske,
behøver vi ikke at sige, og endnu kan man ikke i Danmark faa en Ramme for
gyldt, der har nogen Lighed med Forgylderarbejde i Sverig og Tyskland. Den
Frygt, Lauget har for, at Mestrenes Antal skulde blive for stort, naar den histo
riske Tavle faldt bort eller ikke kom i Betragtning, tro vi, vilde hæve sig selv,
naar Opsigten med Mesterstykkernes Forfærdigelse blev nøjagtigere end man
har Aarsag at formode, den hidtil har været«.
Den nye Lade.
Hvorom alting er, der herskede ogsaa paa andre Maader paa dette Tidspunkt
en slap Disciplin indenfor Lauget. Saaledes oplystes det i 1805 i Anledning af
en Forespørgsel fra Magistraten, at Mestrene helt havde ophørt at til- og af
melde deres Svende hos Oldermanden, og Grunden til disse Nedgangstegn an
gav Lauget, »at Tidernes Omstændigheder nu ere forskellige frem for de fore-
gaaende«.
I Aaret 1843 kom der dog med Malermester
Claus Chr. Tilly
’s Valg til Older
mand for Lauget en ny og kraftigere Aand til at raade indenfor Laugets Ram
mer. Det blev egentlig en helt ny Orienteringslinie Lauget kom ind paa. Saa-
lcdes fandt der en betydelig Forbedring Sted af Mesterstykket, og den nye Ol
dermand forsøgte paa mange Maader at faa Medlemmerne gjort interesserede
i Laugets Arbejde. Nu maa det siges, at
Tilly
kom til i det rette Øjeblik, idet
Tiden nu var gunstig for Reformer. Naar man erindrer, at det var den 3. April
1840, at Københavns Kommunalbestyrelse nedsatte Komiteen til Undersøgelse
af Stadens Laugs- og Korporationsvæsen. Og samme Aar var det jo, at Haand-
værkerforeningen i København stiftedes, og vi ved jo, hvorledes disse Aar og
de herefter følgende blev af bevæget Karakter for Haandværkerne. Det var jo
store og betydningsfulde Problemer, som nu skød frem og manede de enkelte
Fag som alle Fag til at gøre et intenst Arbejde til Fremme for de truede fag
lige som samfundsmæssige Interesser.