67 / 696
K Ø B E N H A V N S MA L E R L A U G S H I S T O R I E
N
ØJAGTIGT at fastsætte, hvornaar de københavnske Malere organiserede
sig indenfor faglige Rammer, er med det forhaandenværende Materiale
ugørligt. En vis Rettesnor for Bestemmelsen af Tidspunktet for det køben
havnske Malerlaugs Dannelse har man dog igennem det opbevarede Aftryk af
Laugets oprindelige Signet, der stammer fra Aaret 1622, som Indskriften viser,
ligesom her ogsaa staar indgraveret:
Maler Langs Signet i Kiøbenhaffn.
Paa
dette Tidspunkt er Lauget altsaa bleven til, og dets Skraa affattet i Lighed med,
hvad der fandt Sted for saa mange andre Fags Vedkommende og direkte affødt
af den Forordning, Christian den Fjerde den 10. December 1621 udstedte, og
hvis Formaal var at bringe Haandværket, som det hed, »paa Fode«, fordi dette
»en af de fornemme Aarsager er, af hvilke næst Guds den allernaadigstes naa-
dige Velsignelse, Lande og Rigers Fremvækst herkomme.«
Der er da ingen Tvivl om, at de københavnske Maleres Skraa har set Dagens
Lys i Aaret 1622, og selv om vi nu ikke kan skaffe noget nærmere Kendskab til
dens Indhold, maa man gaa ud fra, at den i det væsentlige var i Overensstem
melse med de af Kongen godkendte Regler for de øvrige Laug.
Laugenes Skraaer og hele Organisation var mere eller mindre prægede af
det tyske Haandværks faglige Opbygning paa denne Tid. At de københavnske
Malere har haft nær Tilknytning til de tyske Kolleger og til tyske Forhold i det
hele taget maa betragtes som givet, og dette Forhold skinner ogsaa tydeligt igen
nem ved at betragte Laugsmærket: de tre Sølvskjolde i det røde Felt. Dette
Mærke stammer fra de tyske »Schilterer«, som er de Malere, der først af alle
var fagligt organiserede.
Dette Malernes Vaaben er gammelt. I Martzånez Kirken i Ungarn findes Mær
ket saa tidligt som i 1392 i Tilslutning til, at Kirkens Bygmester var Maler. Næ
sten alle tyske Malerlaug bruger iøvrigt ogsaa dette Vaaben, der sikkert hen
tyder til Malernes Arbejde i gammel Tid som Skjoldmalere.
Som det før er nævnt, er desværre alt Materiale til Belysning af Laugets indre
Forhold forsvundet, rimeligvis gaaet til Grunde sammen med saa mange andre
kulturelle Værdier ved den store Brand, som hærgede Hovedstaden i Aaret 1728.
Saa meget har man dog ad anden Vej faaet oplyst, at i Aarene 1648 og 1650
deltog Lauget ved Oldermændene
David Etner
og
Povel Boemand
i Valget af
Frederik den Femte og den senere Christian den Femte.