68 / 696
62
Med Hensyn til Laugets Forhold til Kongemagten, til Stats- og Stadmyndig
heder gælder i store Træk det samme, som var gældende for alle de andre
Haandværkslaug, og hvorfor der i Indledningen til nærværende Værk er givet
en mere udførlig Oversigt.
Den 29. April 1684 faar Malerne en ny Skraa, som med Hensyn til Bestem
melserne om Oldermænd og Laugsledelse slutter sig tæt til den første.
Skraaen af 1684 bestemmer med Hensyn til Mesterstykket, at der som saa-
dant skulde udføres »en gejstlig eller verdslig Historie« samt »et smukt Land
skab«. Som Bedømmelseskomite »om det saa forsvarligen er udarbejdet, at han
kan dygtig erkendes i Lauget at indtages« indsattes Magistraten og de dj'gtigste
Mestre.
Betingelser, der skulde opfyldes af Svenden, før det kunde tilstedes ham
at lave Mesterstykke, var foruden den foreskrevne Læretid paa fire eller seks
Aar dette, at han skulde have arbejdet som Svend fire Aar herhjemme eller i
Udlandet, og endelig skulde han have arbejdet et Aar som Mestersvend.
Naar Svenden saa endelig havde overstaaet samtlige Formaliteter og Reali
teter, blev han optagen i Lauget som Mester og kunde udøve Næringen som
saadan under de Fordele og den Beskyttelse, Lauget og dets'Skraa tilsagde ham.
Men ideelle var Forholdene for Mesteren jo ingenlunde altid i den gamle Laugs-
tid. Som Tiden gik, og Forholdene ændredes, lyder Klagerne mere og mere høj
lydt over »Bønhaserne« og Fuskeriet. Og rent galt blev det, da »Frimestrene«
kom til, saa var der ingen Ende paa Klagerne og de Indgreb i Laugsmestrenes
lovlige Rettigheder, som fra disses og Laugets Side til Stadighed maatte paa
tales. Der er dog ingen Grund til her at komme nærmere ind paa alle disse
Forhold, da de i det væsentlige er fælles for alle de gamle Laug og disses Med
lemmer, og saa meget mindre Grund er der hertil nu, da der i Laugets Jubi
læumsskrift fra Aaret 1922 er givet forholdsvis udførlig Besked om disse For
hold af Forfatteren Rasmus Berg.
Vi skal dog et Øjeblik dvæle ved det faste Holdepunkt for Lauget gennem
onde som gode Tider, nemlig Mesterstykket. Der skete jo nemlig gennem Regle
mentet for Kunstakademiet fra 1771 det, at det heri bestemtes, at alle, som vilde
være Mestre i »Professioner og Haandværker, hvortil behøve Tegning«, skulde
forelægge Akademiet »først Ridset af deres Mesterstykke og endelig Mesterstyk
ket selv til Approbation«. Det gale var nu imidlertid, at Akademiet ikke holdt
sig Reglementet efterrettelig, men begyndte at lave om herpaa efter eget tykke*