70 / 696
64
Vogne, Kareter etc., hvortil i Forvejen tilligemed Tegningerne til den historiske
Tavle medfulgte et Udkast, paa det Akademiet derved kunde give sin Betænk
ning. Enhver, som skulde gøre Mesterstykke og ikke havde Øvelse nok at inven-
tere selv, maatte tillades at tegne eller male bemeldte Ornamenter efter Kaaber-
stykker, saasnart de ikkun beflitte sig paa at vælge saadanne Kaaberstykker,
som vare af bedste Smag f. Eks. le Pautre, Polidor, Marot etc. Dog er det ikke
Akademiets Mening, at enhver, som skulde gøre Mesterstykke var forbunden
til at gøre Prøve i alle disse Poster, da det alene var nok, naar de alene valgte
dem, hvorudi de troede sig at have mest Styrke«.
Det Standpunkt, der finder Udtryk gennem disse Krav, var Akademiet til
Sinds at kræve gennemført, og det tilskrev paa given Anledning Lauget herom
iølgende:
Laugets Todtenlade.
»Og da Akademiet er overbevist om bemeldte Posters Rigtighed og Nytte, saa
tilmeldes Lauget en Gang for alle: At Akademiet ikke antager nogen Tegning til
Mesterstykke, naar dermed ikke følger Udkast til en af de i Forslaget foreskrevne
Dele.«
Lauget gjorde, hvad det kunde, for at faa alt dette ændret, men til ingen Nytte.
Til sidst blev Akademiet ked af de endeløse Forhandlinger og Diskussioner med
Lauget og fremhævede i en Skrivelse til dette, at man ikke vilde forbyde de vor
dende Svende at male historiske Tavler til Mesterstykke, men vilde dog frem
hæve, at de ikke kom i Betragtning, uden at det foreskrevne Ornamentstykke
fulgte med. Det hedder iøvrigt i denne Skrivelse, at »Akademiet indser ikke
andet, end at denne Beslutning jo er overensstemmende med Laugets Bedste,
thi dersom de i disse 13 Aar (det Tidsrum, der var gaaet siden Mesterstykkets
Forandring) indsendte historiske Tavler skulde have kommet i Betragtning og
være anseete som væsentlig Dele af Mesterstykkerne, kunde Akademiet efter
sin Overbevisning ikke have meddelt Attest paa noget Mesterstykke, og da der
endnu ikke spores Tegn til, at de i Fremtiden skulde blive bedre, uagtet Aka
demiets Skoler staar Laugets Ungdom aaben, saa vilde der herefter ingen Me
ster kunde blive antagen, dersom Akademiet ikke som hidindtil ansaa den hi
storiske Tavle som en blot Ceremoni. Lauget kan altsaa fremdeles gærne ved
blive at forevise historiske Tavler til Mesterstykker, men Akademiet maa igem