36 / 147
ver; mellem vidunderlige B lom ster og Beplantnin;
ger ser man Sandkasser, V ipper og lignende Loge;
redskaber for Børn; her opholder Modrene sig og;
saa en Stor Del af Dagen, imens de underholder
sig med deres Born. N ej, det er skam ikke et
Overklassekvarter, man har nærmest Indtryk af
Smaahandlende, Kunstnere, fagudlærte Arbejdere
og Haandværkere.
En saadan Behandling af en gammel Bydel er
her hjemme blevet beskyld t for at virke museums;
agtig, var det D eres Indtryk, da D e saa disse Byg;
ninger?
— N ej absolut ikke! Man har naturligvis Ind;
trykket af at staa i en gammel, fin Kulturby, hvad
man i det hele taget har i Stockholm , men der er
in tet dodt eller museum sagtigt i „Gamla Sta’n “,
tværtimod er det et livligt Forretningskvarter,
hvor det myldrer med dejlige, levende Typer.
Synes De, at „Gamla Sta’n “ i Stockholm er in;
tcressantere end tilsvarende Bydele i København,
eller er den mere værdig til Fredning?
—- Ja, det kan man nok sige; den æ ldste Del af
Stockholm er jo sjæ lden homogen som Rokoko;
By med den ene smukke, stilrene Bygning klods
op ad den anden. Paa den anden Side findes der
i København enestaaende Kunstværker inden for
den æ ldre Arkitektur, og der er jo ogsaa enkelte
Kvarterer, som endnu er nogenlunde intakte her
i Byen.
Mener D e da, at en lignende Ordning kunde
overføres nogen Steder her i København?
— Ja, udpræget! N yhavn , det gamle Christians;
havn, det in teressan te Latinerkvarter med den her;
lige St. Kanikestræde, Kvarteret omkring Slots;
holmen med V ed Stranden og Magstræde, det hi;
storiske og morsomme Kvarter omkring Runde;
Sankt Anna; Plad,
1. Æ ldre Bygninger, som restaureres.
2. Nybygninger
0111
100 Aar.
3. Overdækket Gaard.
taarn og Trinitatis og flere andre Deje i Byen
burde der kæ les for og tages H en syn til.
Og vores egen sid ste store Sanering?
— Jeg kan godt sige, at sjæ lden t er en Sag, der
kunde være løst saa godt, blevet mere forkludret.
Fl emmi ng Bergsøe.
A f de nævnte Kvarterer har Kobenhavns Bor;
ger repræsentation ved taget at bevare N yhavn
efter en Plan, hvorefter Bebyggelsen om 100 Aar
i store Træk vil tage sig ud som v ist paa neden;
staaende Plan. Mod N yhavn restaureres og beva;
res Husene, m edens Bebyggelsen paa de bagved
liggende stærkt udnyttede Arealer efterhaanden
nedrives og erstattes med Bebyggelse, der giver
mere Lys og Luft. V i henviser iøvrigt til „Arki;
tek ten “s U gehæ fte Nr. 31/1943, hvor Reguleringen
udførligt er omtalt.
Red.
„ H e e r i n g “ s ( « ¡ t u r d .
E t Jubilæum.
T
æt ved en af Københavns stærkest pulserende
Færdselsaarer finder man i Overgaden neden
V and et H eerings gamle Gaard. Firmaet Peter F.
Heering fejrer i Aar sit 125 Aars Jubilæum og har
i denne Anledning udsendt et smukt Jubilæums;
skrift.
V i skal ikke her fordybe os i Om tale af det
verdenskend te Firmas herlige Produkter, men be;
røre en anden Side af Firmaet, den hvorved man
med stor D ygtigh ed har forstaaet at bevare de
smukke gamle Bygninger og — naar U dv id else af
de bestaaende Bygninger krævedes — da at bygge
i en Stil, der uden at være en Efterligning af det
gamle, er gjort med en Følsomhed og en Fornem;
hed, der paa eengang binder Bygningerne sammen
til en Helhed og alligevel lader gammelt og nyt
tale for sig. Her har der været et udmærket Sam;
arbejde mellem Ark itekt og Bygherre, og Firmaet
29