37 / 147
Heerings Gaard i Overgaden neden Vandet.
har ikke v eget tilbage for at bringe de økonom iske
Ofre, der er nødvend ige for at skabe smukke Re*
sultater. Selv de senere Aars Restaureringer er
gjort med Smag og med H en syn til moderne Prins
eipper, uden at H elh ed sind trykk et er brudt, tværts
imod.
Fra Jubilæumsskriftet bringer vi følgende om
den smukke, gam le Gaard: „Den H eeringske
Gaards H istorie gaar tilbage til den Tid, da
Christian IV i B egyndelsen af det syttend e
Aarhundrede gav Ordre til at paabegyndc
den Bebyggelse, der kom til at bære hans
Navn: Christianshavn. I 1926 blev Grunden
tilskødet „Borger og Indvaaner udi K jøbenhavn“
W illum Petersen, der opførte en Bygning derpaa,
men det er først i 1785, at den stilrene Facadebygs
ning rejses, som endnu den Dag i Dag spejler sig
i Kanalens rolige Vand. Bygherren var en Skibss
ejer ved N avn Kofoed, som ved even tyrlige Farter
med eget Skib under den amerikanske Frihedskrig
havde tjen t sig en anselig Formue.
I 1838 købte Peter F. Heering E jendommen for
18.000 Rigsdaler, og ombyggede og restaurerede
30
den straks, saa den stod ham i 45.000 Rigsdaler.
D et er W illiam og Harald Heering, Sønnesønner
af Stifteren Peter F. Heering, som har Æren for,
at Fleerings Gaard fik sit nuværende U d seende.
Under deres Ledelse og i Samarbejde med Arkb
tek t C. Berg fu ldend tes i 1914, um iddelbart før den
første Verdenskrig, en ny Fabriksbygning, der for*
øgede Kapaciteten betydeligt, og i 1926—27 fandt
den foreløbig sid ste T ilbygning Sted. V ed en
frugtbar V ek selvirkn ing mellem Arkitekt B. Hel*
wegs'Møller og de to Brødre — hvoraf navnlig
Harald Heering var den aktive paa Grund af sin
særlige Indsigt og Kunnen paa det arkitektoniske
Omraade ■— skab tes et H ele af usædvanlig Skørn
hed og Harmoni. D et tør roligt siges, at Gaarden
kun har vundet ved de T ilføjelser, der med næn;
som Haand er fø jet ind i den gamle Ramme. Sans
for H elheden og en dyb V en eration for den gamle
Gaard og de Traditioner, der knytter sig hertil,
har forenet sig med Forstaaelse af den moderne
T ids Krav. D e gamle Bygningers Charme gaar
igen i de nye, og skøn t alt teknisk U d sty r er mo*
derniseret, hviler stadig over hele K omplekset en