M a t e r i a l g a a r d e n 1 F r e d e r i k s l i o l i i i i K a n a l .
A f Konservator Peter Linde.
D
ansk Kunsthistorie nævner m eget hyppigt Ma*
terialgaarden, men maatte v ist gøre det endnu
oftere, dersom dens hele æi-efulde H istorie blev
rigtig grundigt udforsket.
Materialgaardcn er en lang, lav Bygning paa
henved 20 V induesfag. I M idten er en bred Port,
og over den lofter der sig en smal Kvistgavl i Ta*
gets H øjd e. H ele Facaden er overstrøget med rød?
lig Okker. V induesrammer og Sprosser er hvids
malede. D et høje brunrøde Tegltag er uregelmæs*
sig brudt af Kviste og A teliervinduer. Særlig kønt
tager H u set sig ud, naar man staar ved Christian
den Fjerdes Bryghus og ser paa det. Flerfra faar
man tillige dets Spejlbillede at se i Kanalens mørk*
grønne V and nedenfor Bolværkstømret.
Over Materialgaardens Port er indmuret to Pors
træ trelieffer og en Marmortavle, som kundgør:
H. V . BISSEN
HAVD E ATELIER HER
FRA 1842— 1868.
VILHELM BISSEN
FRA 1868— 1913.
Den gamle, kønne Bygning tilkendegiver jo tyde*
ligt, at den endnu den Dag i Dag rummer Kunst*
nerværksteder. D en har forøvrigt gjort det i hen#
ved to Hundrede Aar.
Stilen og Byggemaadcn siger os, at Fluset maa
være opført ved T iden omkring 1760, og at det
godt kan være Hofbygm esteren G.
D. An t hon,
som har leveret Tegningen til det. D et kan for*
resten tilføjes, at Terrænet lige siden Christian
den Fem tes T id har været anvendt som Oplags*
plads for K ongeslottets Byggematerialer. D et var
Minder fra denne Periode, som kom for Dagen, da
man for faa Aar siden gravede Kloakgrøfter, og
det derved viste sig, at Jorden er op fyld t med
søndrede Stenskulpturer, der røber kongelig
Pragt.
Materialgaardcn synes straks efter sin Opfø*
relse at være blevet overladt Kunstnere, især Bil*
ledhuggere. Siden denne fjerne Tid er der her
uafbrudt blevet arbejdet med Ler, G ips og Sten.
D et er ikke faa af Danmarks bedste og m est folkc*
kære Kunstværker, som er blevet til i Værkste*
derne i Materialgaarden.
FORSKØNNELSEN, XXVI. Aarg. 1943, Nr. 4
25




