27 / 147
geniøren nævner, at en af Aarsagerne til, at
han i sit Forslag har lagt sin Trafiklinie paa det
lave K ystvand og ikke m idt paa Amager, er at
Forslaget først og fremm est tager Sigte paa Frem
tiden: „saaledes at man i T ide sikrer sig Plads for
de Flavneanlæg og Trafiklinier, som er saa kosti
bare og van skelige at oprette senere hen, naar By*
og Havneplanlægningen sker sty k k ev is“. V idere
skriver Rock, „at en Trafiklinie helst skal anlæg*
ges forud for Bybyggelse, saaledes at man und*
gaar Ekspropriation af Land og E jendomm e“.
D ette er u tvivlsom t rigtigt!
B y e n s o m K u n s t v æ r k .
I „As, Medlemsblad for unge Arkitekter“
skrev Havearkitekt
E. ErstacEJørgensen
i
Juli*August#Nummeret et Indlæg om „Byen
som Kunstværk“, et Svar paa en Artikel af
samme Navn af Arkitekt
Bent Salicath.
Da vi mener, at Artiklen har Interesse
for en større Kreds, bringer vi den her.
D
er siges mange rigtige ting i Bent Salicaths
artikel i Maj#Juni#heftet af A 5, men han og
så godt som alle deltagere i denne diskussion kom*
mer langt udenfor det, der er sagens kærne, og
som er en sag, der snarest må tages standpunkt til,
og som derfor bør drøftes ganske lidenskabsløst.
D et, det drejer sig om, er formentlig det, om
man skal lade byggeriet gå sin hemningsløse gang
i den gam le del af byen med opførelse af fuldt ud
moderne huse mellem de gamle, indtil de første
helt har fortrængt de sid ste. En sådan proces vil
antagelig tage et halvt hundrede år, og i den tid
— vor tid — vil den indre by være et mareridt for
æ stetisk ind stillede mennesker. Eller om man skal
se at finde en antagelig form, under hvilken v isse
kvarterer kan bevares nogenlunde i deres ydre bil#
lede. D e fleste vil dog sikkert finde det rimeligt
at bevare særlig fremragende huse fra gammel tid,
men man kan f. eks. i Smallegade se, hvordan de
vil komme til at tage sig ud mellem bygninger i
moderne udformning, der hvor M østings gård har
lidt og måtte lide denne skæbne. Selvfølgelig må
moderne huse af mange grunde få et helt andet
præg end tidligere tiders, og d e n må være forblæn#
det, der ikke kan se skønheden i et hus, som f. eks.
Storgården på Tom sgaardsvej, hvor små brogede
altaner i hundredetal bringer beboerne ud i sol og
frisk luft; og den, der vil vurdere moderne byg*
ningskunst, må anvende metermål og ikke den
gamle alen.
Men derfor er det lige forkert at blande de to
kategorier sammen i een pærevælling. (Lundstrøm
og Købke).
A t bevare de særlig fremragende bygninger lader
sig altså i de fleste tilfæ lde ikke med held prakti*
sere, med mindre de får lov at blive liggende i om#
givelser af et lignende præg, hvilket igen vil sige,
at hele pladser og gader eller dog gadestrækninger
må fredes, hvis der skal være nogen rigtig mening
i at frede de mere fremragende arkitekturmindes#
mærker.
N u er der jo nok noget rigtigt i den citerede ud#
talelse af professor Grønbeck (øverst på sid ste
side i Bent Salicaths artikel), men også kun noget.
Man kan m eget v el have glæde af sin oldefars
gam le chatol, selv om man bor i en moderne lej#
lighed, og de ting, der gemmes i skufferne, tagtr
ingen skade deraf, ligesom jeg heller ikke antager,
at det skulde kunne skade fam iliens medlemmer
at leve sammen med en sådan smuk gammel ting,
der taler et sprog, som man genfinder i gam le bo#
ger og kan glæde sig over i musik fra samme pe#
riode. Derfor kan man godt følge med i udviklin#
gen og føle sig fuldstændig hjemme i sin egen tid.
Og på samme måde med de gam le huse.
Har ikke helt op i vor egen tid lærerne på Kunst#
akadem iets arkitekturskole boet og gennemgående
befundet sig godt i G y ld en løves gamle palæ på
Kongens N y to rv , til trods for at de dog o fte har
været forrest i de moderne arkitekters rækker; og
hvor mange lokaler i andre gamle huse finder ikke
fuldt ud tilfred sstillende anvendelse til beboelse
eller som kontorer for sagførere, læger, arkitekter
og mange andre.
D et var ikke godt, hvis mennesker ikke skulde
kunne bo i et hus, der var af ældre type end den,
foregangsmændene til enhver tid sværger til.
Der er allerede slået m eget i stykker, men der
er dog endnu kvarterer, som ejer hele den gamle
tids charme, og som det derfor vil være af stor
2 0