A rkitekt
Jean Deleurans
og Civilingeniør
Niels M. Plums
Forslag til Parallelgader:
Den af Borgerrepræsentationen i 1923 vedtagne Plan for Gen?
førelse af Parallelgader.
lægt hurtigt, kunde det gaa, men i de fleste Tik
fæ lde faar vi Fornøjelse af i flere paa hinanden
følgende Aartier at se paa disse Baggaardsidyller.
N y Ø stergade har ligget saaledes i henved et halvt
Hundrede Aar.
Der er saa mange Forhold, der griber ind, naar
det gælder at gøre Ret og Skel mellem Gader
og Bebyggelse, og det er jo saa heldigt, at vi har
en dansk By, der har v ist os, hvordan man
ikke
skal bryde igennem — at der tænkes paa Aalborg,
er næppe nogen i Tvivl om. V i andre bør tage
Lære heraf.
Plum og Deleuran fremhæver, at der med Hen?
syn til Raadhuspladsen som Færdselsknudepunkt
kun er to principielle Løsninger for Fremtiden, nem?
lig en ten at fortsæ tte V esterbrogade gennem den
indre By ved en ny f. Eks. 50 m bred Centralgade
eller ved to, f. Eks. 30 m brede Parallelgader. D et
sid ste er v ist paa den ved føjed e Plan. Den tredie
og naturligste Mulighed, nemlig at opfatte Vester?
brogade og V estre Boulevard som M idlet for Tra?
fikanterne til at naa Bykernen, er slet ikke om?
talt.
Hv i s
der endelig er Brug for gennemgaaende
Trafik, kunde denne fortsæ tte ad den dertil ind?
rettede N ørrevoldgade og Ø stervoldgade, hvorved
opnaas ganske det samme for Trafikanterne. Selve
Bykernen skal saa sandelig ikke slaas i Stykker
ved 50 m brede Boulevarder, hverken een eller
flere, for saa er der ingen Bykerne mere at komme
ind til, men kun Gadekryds. D et er saa fristende,
naar man sidder med et Kort foran sig at trække
Gaderne igennem Byen, til de rammer en eller an?
den tilfæ ldig Vejaare, som saa kan undskylde Gen?
nembrydningen under Dække af „Trafik og Udvik?
lin g“. Mon nogen kunde fostre den Tanke — sans
comparaison — at foreslaa Champs E lysées fort?
sat gennem Tuillerierne og Louvre for at faa en
bekvemmere Forbindelse til Rue de Rivoli! Man
tror det næppe.
Bykernen maa op fattes som en Helhed, de
brede Gader, der fører lige ind mod Bykcr?
nen maa tvinges udenom en ten ved Ringgader
eller ved direkte Forbindelser. D et maa først
og fremmest være H elheden og de store Li?
nier, der skal fastlægges, saasom de frem tidige
Forbindelser med Amager, Anlæggelse af Østhav?
nen, Forbindelsen til frem tidige F lyvepladser
o. s. v., hvorefter de indre Vej? og Gadeforbindel?
ser maa ind føje sig.
For mange Aar siden har Byplanarkitekt
Egil
Fischer
paavist, hvor tvingende nødvend igt det
var
i T i de
at sørge for Hovedfæ rdselslin iernes
rigtige Anbringelse og angivet nye V eje til at for?
binde København og Amager — uden at disse
V eje behøvede at føre gennem den tæ tteste Del
af Bykernen. Flele Amager — Problemet og Nød?
vendigheden af Ø sthavnen og Trafiklinierne her?
til er forlængst paavist af Arkitekt Fischer, men
endnu ligger alt saavidt vides stille.
I T id ssk riftet „Trafik og T ekn ik“ Nr. 3/1943
er Trafiklinierne omkring Amager, Ø sthavnen
og andre Problemer, der har T ilknytning til
foranstaaende, om talt af Ingeniør
J. Rock.
In?
19




