25 / 147
Plan af København og Christianshavn i Christian V ’s Tid (Carl Bruun: Kjøbenhavn).
I sin Indledning skriver A rk itekt Deleuran og
C ivilingeniør Plum, at det utvivlsom t vil være
m eget van skeligt at forudse, hvordan en By som
Kobenhavn vil udvikle sig. Selvom der heri ligger
ikke saa lidt af en Sandhed, er vi ikke enige med
Forfatterne i de af dem stilled e Forslag.
Ser man paa Kortet over København og note*
rer sig, hvor stor en D el — eller snarere hvor lille
en D el — Byen indenfor de gamle Vold lin ier egenti
lig er, spørger man uvilkaarlig sig selv, hvad det
er, der gør, at der fra T id til anden opstaar For*
slag om at slaa brede Gader og Boulevarder geni
nem det lille Stykke Bykerne. D et er en fuldkorn*
men absurd Tanke, at al Trafik
skal
passere Cen*
trum, det N aa leø je, den gamle Bydel er i Forhold
til Stor*København. Men de Teknikere, der gør sig
til Talsmænd for disse Idéer, benytter sig af Vaa*
ben, der er m eget farlige, fordi de ser Saa trovær*
dige ud. De Vaaben, der m est bruges, er „Trafik*
sta tistik “ og „Udvik ling“.
D et første V aaben er det skarpeste, fordi Læg*
mænd mener at kunne forstaa det, og fordi Stati*
stik kan bruges paa saa mange forskellige Maader
og alligevel altid se overbevisende ud. D et ser saa
logisk ud, at naar en smal Gade efter Trafiktæ lling
viser sig at tage en stor Mængde Trafikanter, ja
saa skal vi alle bøje os for det snart daglige Re*
sultat af m indre forudseende D ispositioner: Eks*
propriationer og dermed følgende N ed rivn ing af
bestaaende Bygninger. „Samfundets Love kræ*
ver, at Trafikens Damp*Tromle skal mase sig
igennem , og ve den, der prøver at stand se den;
han hører Bagstræbet til“.
I v isse T ilfæ lde kan det være af det gode af
faa ryddet lidt op i ek sisterende Bebyggelse, men
altfor ofte følger der uheldige Eftervirkninger, se
G ennembrydningen af Bremerholm, hvor man nu
ser ind i snavsede og smalle Baggaarde eller ser
Husene skaaret over paa M idten, saa nøgne Gavle
staar og griner til hinanden. Hvis disse Saar blev
18