20 / 147
V i hen stilled e dengang at faa Ø n sket nærmere
formuleret og har den 3. Februar i Aar m odtaget
et Forslag gaaende ud paa, at v isse Bakker, som
Kommunen ikke har m ed taget i Fredningen, fores
slaas fredet. Da Sager af denne Art behandles i
Samarbejde med
Naturfr edni ng sfo reni ngen ,
har
vor Bestyrelse drøftet Sagen med denne, der om
faa Dage holder Møde paa Stedet, og hvor vor
B estyrelse vil være repræsenteret.
V ed G eneralforsam lingen 1942 blev Sagen vedr.
Ho lme ns Bro og Sl ot sholms pl ane rne
allerede
nævnt, idet B estyrelsen havde rettet H envendelse
til Borgerrepræsentationen i Anledning af den
paatænkte U d fyldn ing i Kanalen mellem Højbro
og H olm en s Bro. V i pegede paa det urimelige i
til Stadighed at lade det gaa ud over Vandarea?
lerne og hen stillede, at man, saafremt en Udvis
delse af V ejban en var paakrævet, afskar det nøds
v end ige af Promenoiret foran Slottet. D enne vor
H env end else har nu baaret Frugt, idet det er veds
taget ikke at røre Kanalen paa det paagældende
Stykke.
Ang.
Ho lme ns Bro
har Borgerrepræsentationen
nu v ed tag et at lægge denne op til Holm ens Kirke
og fly tte den historiske Kronometertrappe om paa
den anden Side. V i har overfor Borgerrepræsentas
tionen inden A fgø relsen taget A fstand fra en saas
dan Anbringelse, idet vi har rettet en saalydende
H envendelse:
Til Borgerrepræsentationen for København.
Gennem Dagspressen har
Foreningen til Hovedstad
dens Forskønnelse
bragt i Erfaring, at Udvalget til
Behandling af Magistratens Forslag til Omlægning af
Christiansborg Slotsplads og Opførelse af en ny Hob
mens Bro vil indstille paa Flertallets Vegne til Borgers
repræsentationen, at den nye Holmens Bro bliver lagt
nærmere ved Holmens Kirke end den nuværende Bro.
M indretallet ønsker derimod at lægge den nye Bro saa
langt fra Kirken som muligt, det vil sige omtrent paa
den gamle Bros Plads, og dette støttes forsaavidt af det
samlede Udvalg, som ogsaa Flertallet ønsker, at Broen
fjernes saa meget fra Kirken, som Færdselshensyn gør
det muligt.
I den Anledning skal
Foreningen til Hovedstadens
Forskønnelse
tillade sig at protestere mod det Indgreb
i Bybilledet, som den paatænkte Placering af Broen
umiddelbart op ad Kirken vil betyde, og indtrængende
henstille, at det historiske og karakterfulde Anlæg ved
„Kronometer?Trappen“ bliver skaanet.
Endelig skal man gøre opmærksom paa den Fare for
Ødelæggelse, som truer Kirken som Bygningsværk og
historisk Monument, hvis man lægger den moderne
hurtiggaaende og tunge Trafik for tæt op ad den.
V idere har vi i vort T id ssk rift Nr. 1/1943, der
netop er udkommet, gjort vore Synspunkter gæk
dende, og vi vil gerne her udtale det m en ingsløse
i, at vort Bystyre ikke, som vi Borgere kan for*
lange det, søger sagkyndig Bistand i disse æste?
tiske og kulturhistoriske T ilfæ lde, men undlader
at raadføre sig med Raadhusets egne Æ stetikere.
Der har været mange Planer m. H. t. Udnyt?
teisen dels af selve
Va r t o v s
Bygning, dels af Grun?
den. Borgerrepræsentationen har ganske v ist sid st
ved taget at nedrive Bygningen, men T iderne har
hindret dette, og der foreligger nu et udmærket
Forslag til U dn y ttelse af Bygningen, id et en Kreds
af Institutioner med D irektør
Jer ichow
som For?
mand og repræsenteret ved Landsretssagfører
Mogens Miil lert z
er fremkomm et med et Forslag
til Indretning af
Va r t o v s om Bymuseum,
til hvil?
ket A rk itekt
T y g e Hva s s
har udarbejdet Tegnin?
ger. V i finder det foreliggende Forslag som den
ideelle U d n y ttelse af Vartov, id et et Bymuseum
ikke kan tænkes at have en bedre Ramme, end det
her vil faa. V i henviser iøvrigt til vor Artikel i
T id ssk riftets Hæ fte 1/1943.
D et er ikke for m eget sagt, at Aaret 1942 for
Foreningen staar i
Fr ederi ksberg Bakke s
Tegn. I
hvert T ilfæ ld e er det den Sag, der har beskæfti?
get os m est i det forløbne Aar. D en historiske
Udvikling har vi gjort udførlig Rede for i vort
T id ssk rift Nr. 3/1942 sam tidig med, at vort ud?
arbejdede Forslag blev bragt frem for Offentlig?
heden. V i kender alle de forfærdelige Forslag til
Om lægning af V ejen ind i Søndermarken, Forslag,
der v ist nu er et passeret Stadium, idet man mere
og mere, baade M yndigheder og Befolkning, sam?
les om Tunnelforslaget.
I 1921 fremkom A rk itekt
Charles I. Schou
paa
Foranledning af Københavns Kommune med For?
slag til Tunnelering af Bakken, men allerede inden
havde der flere Gange været Tale om en Ændring
af Forholdene, og efter 1921 har der stadig været
Røre om Bakken. Medlem af Bestyrelsen , Have?
arkitekt
Er st adHø rgens en,
fremkom saaledes i
1933 med Forslag om Genfrem stilling af Bassinet
sam tidig med Sænkning og Overdækning af V ejen ,
saaledes at en D el af P lateauet foran S lottet blev
genskabt. Frederiksberg Kommune har 3 Gange
forsøgt at gennem føre Bueforslaget ind i Sønder?
marken, men er hver Gang stød t paa Modstand
saavel fra de øvrige in teresserede Myndigheder
som fra Befolkningens Side. I 1942 indsendte vor
Forening en H envendelse til Indenrigsm inisteriet,
hvorunder Søndermarken sorterer, og til Arbejds?
og Socialm inisteriet, grundet paa Sagens beskæfti?
gelsesmæ ssige Karatker. I H envendelsen gjorde vi
13