Forskønnelsen_1943-1946

over Foreningens Standpunkt til Gennembrydnin#

gen af V old en . Grundejerforeningen stod nu

overfor Forhandlinger med D et særlige Bygnings#

tilsyn , hvorfor Foreningens U d talelse kom me#

get ubelejligt. Ludvig A. N ielsen gennemgik

Sagen helt fra 1937 og udtalte, at

Christian Holm

dengang havde givet sit T ilsagn til V old en s

G ennembrydning og bekræ ftet det senere, og Lud#

vig A . N ie lsen m en te stadig at kunne henholde

sig til det dengang givne Tilsagn. V idere udtalte

han, at

Foreningen til Ho v e d s t a d e n s Forskønnelse

efter hans O p fa ttelse havde godkend t det nu fore#

liggende Projekt, som gik ud paa, at Stien paa

Voldkron en blev fort over en Bro i Smag med

Broen i Ø rstedsparken og henviste til U d talelser

i 1913 af A rk itek t

Egil Fischer

og Havearkitekt

Er s t adHø r gensen.

Kunstmaler

Theande r

henstillede, at Bestyrelsen

snarest optog Forhandlinger om Fredning af Bakke#

dragene ved U tter slev M ose og fremviste et Kort

over de paagæ ldende Arealer.

A rk itekt

Eigil Fischer

finder, at de N avn e og

U d talelser, Ingeniør Ludvig A . N ielsen mente at

kunne stø tte sig til fra Foreningens Side, var af

saa gammel Dato, at man intet kunde bygge paa

dem, men at Sagen efter de mange Aar godt kunde

ses fra et helt andet Synspunkt. Ark itekt Fischer

vilde ikke udtale sig om selve Broforslaget nu,

men m en te at Projek tet til Langebro med de der#

til hørende lange Ramper først maatte løses, og

derefter kunde man drøfte Gennem skæringen af

V old en .

V idere udtalte A rk itek t Fischer, at hele Forhol#

det ved Bebyggelsen af Kvarteret mellem Chri#

stianskirken og Knippelsbro var ganske forfærde#

ligt, der herskede kun Rod og Uorden; det var paa

Tide, at der blev sikret en fornuftig Plan for dette

Kvarter.

V inhandler

Wan d a l

udtaler, at det ikke alene

er private Grundejerinteresser, der ligger bag

Grundejernes Krav om en Forbindelse gennem

V old en , men at trafikale Krav staar bag. T ilmed

er det paagæ ldende Sted paa V old en det grimme#

ste og m est vanrøgtede Sted, saaledes at Gennem#

skæringen kun kan betyde en Fordel.

T il Slut henleder Hr. W andal Opmærksomhe#

den paa H jæ lpekorp sets Kuranstalt paa V o ld en og

henstiller, at man tager F jernelsen af Kuranstal#

ten op, da S tedet ikke har den friske og rene

Luft, som betinger T ilstedevæ relsen af en saadan

Anstalt.

H erefter tog

Formanden

atter Ordet og udtalte:

„Det var med en vis Forbavselse, at vi for no#

gen T id siden saa, at Christianshavns Grundejer#

forening havde b eny ttet vort N avn som Garant

for den projekterede Gennem skæring af V o ld en

og Bro over Voldgraven. V i kend te intet til Pro#

jek tet paa det T id spunkt og forbeholdt os i sin

T id at tage endelig Stilling til Sagen, naar vi var

blevet gjort bekendt med Forslaget. D ette er sket

den 17. i denne Maaned, altsaa længe efter at Chri#

stian shavns Grundejerforening har b eny ttet vort

N avn . Der ligger en nøje O vervejelse gennem den

Ud talelse, vi nu er komm et med. Der herskede al#

m indelig U tilfred sh ed i B estyrelsen over den gamle

U d talelses Ordlyd, og vi m en te ikke, at vi maatte

føle os bundne af en tidligere B estyrelses Ken#

delse, navnlig da vi modsat Christianshavns

G rundejerforening synes, at der er Momenter,

der maa tyd es som en Ændring af Situationen fra

dengang. Jeg skal om lidt sige, hvori disse Mo#

menter bestaar.

B estyrelsen m ente nu at maatte fastslaa, hvad

Maleren

Emil Kr ause

allerede udtalte i 1939, at vi

principielt imo d

Sagen i Stedet for, at vi

ikke

er principielt imod den, saaledes som Erklærin#

gen i 1937 udtalte. Dengang som nu var det Me#

ningen, at vi vilde forbeholde os Ret til at v en te

med endelig Stillingtagen, indtil et konkret For#

slag forelaa, og vi pointerer blot nu skarpere, end

det dengang udtryktes, at

kun for me ge t vægt ige

trafikale Grun de

kan vi fravige Principet og gaa

med til en Gennemskæring.

D enne Ændring i Formuleringen og denne

skarpe Pointering er en naturlig Følge af, at vi

ikke mener at kunne betragte Forholdene som

helt de samme, som' da Erklæringen i 1937 blev af#

givet. Dengang paapegedes Vanskelighederne i

Krydset ved Langebro mellem Trafiken over

Broen og Trafikken Langebrogade—Islands Bryg#

ge, og disse V anskeligheder skulde fordre, at

Krydset forlagdes østpaa, altsaa ved Gennemskæ#

ringen af V o ld en og Kanalen. Men det nye Lange#

brojekt med Ramperne ophæver jo Vanskelighe#

derne henne ved Kajen, hvor Opkørslen til Lange#

bro nu er, idet Trafikken Langebrogade— Islands

Brygge kan føres ind under Rampen, saa den ikke

kolliderer med Brotrafikken.

For Fodgængere fra Islandsbrygge#Kvarteret er

der i Ø jeblikket Adgang til at handle paa Chri#

stianshavn over den Bro, som eksisterer, og for

B iltrafikken maa den gam le V ej ad Langebrogade

være god nok. Skulde den nye Gennemskæring