16 / 147
P r o b l e m e t F r e d e r i k s b e r g * B a k k e .
A f Arkitekt Charles 1. Schou, M. A. A.
I
en stort anlagt Artikel med ovenstaaend e T itel
har den forhenværende D irektør for Zoologisk
Have,
Th. Al vi ng,
i „Berlingske T id end e“ den 14.
April frem sat en Række Betragtninger om Ha*
ven og dens Adgang til R oskild evejen i Alminde*
lighed og m it Projekt til Ordningen af Forholdene
mellem Slot, Parker og V ej i Særdeleshed.
V ed Projektering af V ejudvidelser og Vejæn*
dringer af saa om fattende Karakter, som her bli*
ver Tale om, gælder det først af alt at fastlægge
V ejen s Trace og Udformning og dertil faa de
bevilgende M yndigheders Bifald. Først
i anden
Ræk k e
kommer saa Forhandlingerne med de en*
kelte til V e jen stødende Lodsejere, hvis specielle
Interesser og de Problemer, der opstaar ud for
den enkelte Ejendom , naturligvis skal søges løst
paa den bedst mulige Maade under H en syn til
H ovedopgaven, i dette T ilfæ lde Danmarks Ho*
vedvej Nr. 1 paa det Sted, der i Fremtiden maa
antages at blive dens m est befærdede Strøg. Der
er altsaa ikke tænkt paa nogen T ilsid esæ ttelse
eller at „Zoologisk Have har spillet en inferiør
R o lle“ v ed U darb ejd elsen af Forslaget. Før man
kunde bejle til Zoo logisk Haves Bifald, maatte
man bejle til O ffen tlighed en s og de bestemm ende
Myndigheders i Stat og Kommune.
A llig ev el kommer A .’s Indvendinger mig paa
ingen Maade overraskende. Lige saa o fte det
hænder, at en til en V ej stødende Ejendom vi?
ser stor Interesse for V ejen s Ændring og Fors
bedring, lige saa ofte har M yndighederne og de
Projek terende en Mængde Indvendinger og Be*
sværinger at overvinde fra Grundejernes Side>
inden Sagen kan gennem føres. Jeg ser altsaa ikke
noget usædvanligt i, at Zoologisk Have drager
til Felts imod den foreslaaede Ordning og at Ha*
ven mener, at R oskild evejen paa Strækningen meb
lem Parkerne bør forblive, som den er, i samme
snuskede og forsøm te T ilstand og med Præget af
kun at være en privat V ej til Slottet og til Zoolo*
gisk Have.
For ti—ty v e Aar siden var det ikke ualminde*
ligt at se H oved v eje til Europa’s Storbyer i samme
T ilstand som R oskild evejen paa den om talte
Strækning. Jeg vil — som nærmeste Eksempler —
blot m inde om Stockholm ’s og O slo ’s Tilførsels*
v eje eller vor egen Lyngbyvej. Men Trafikens sti*
gende Krav og ændrede Synspunkter har ændret
paa disse Forhold, og kun hvor særlige Vanskelig*
heder har lagt sig i V ejen for en tidssvarende
Ordning, har de gam le T ilstande kunnet oprethol*
des. Et rigtigt tilsvarende Eksempel er netop Ros*
k ildevejen fra P ilealléen til Bygrænsen, og Aarsa*
gen er ganske simpelt: Frederiksberg Bakke!
O vervindelsen af denne og in tet som helst andet
har indtil nu forsinket Løsningen af denne Vej*
stræknings Brugbarhed for moderne Trafik i større
Stil. Ikke — som af Hr. A lving nævnet — fordi
„Myndighederne tøver og viger tilbage i A ngst for
at tage en endelig Beslutning og udføre et Ar*
bejde, som een Gang gjort ikke kan gøres u sk et“,
men fordi man viger tilbage for at anvende det
Beløb, der er nødvend igt for at gøre det en este
rigtige og forsvarlige, som det foreligger i mit
Projekt, og som
Foreningen til Ho v e d s t a d en s Fon
s kønne l se
og med den Danmarks kunstnerisk an*
svarlige Au toriteter er gaaet ind for.
Og
af hv il ken Grund?
H avde det drejet sig om en alm indelig Vejfor*
bedring, havde Foreningen næppe ladet høre fra
sig, men overladt alene til de paagæ ldende Myn*
digheder at ordne Sagen. N o g et anderledes havde
det vel stillet sig, hvis det tillige havde drejet sig
om en Vejændring af mere om fattende Karakter,
med Sløjfning af eller Indgreb i bestaaende Anlæg
og lign. Men i dette særlige T ilfæ lde drejer det sig
om noget m eget mere.
Foreningen til Ho v e d s t a
*
dens Forskønnelse
har — i M odsæ tning til
mange andre — ikke glemt, at den nuværende
R oskild evejs Linieføring sky ld es et brutalt Over*
greb for halvandethundrede Aar siden paa et af
de ædleste og m est fuldendt gennem førte arkitek*
toniske Anlæg i Danmark. Derfor er Problemet
Frederiksberg Bakke, som Ark itekt
D y g g v e
skri*
ver i en Om tale af m it Projekt*), „i Virkelig*
heden dobbelt, og kun den Løsning er rigtig, som
v id est muligt bøder paa de tabte Værdier og
sam tidig godtager Færdselens berettigede Krav.“
Frederiksberg Slot og Parken der omkring var
engang et enestaaende Barokanlæg, hvis aksiale
Optakt begyndte ved V a lb y Langgade (Hoved*
landevejen mod V e st) gennem den svagt stigende
A llé i Søndermarken til Bassinet med Fontænen
foran Slottet. Her forberedes Vandreren paa den
*) „Architekten“, 1921.
FORSKØNNELSEN, XXVI. Aarg. 1943, Nr. 2
9