11 / 147
enhver Pris skal gives Plads paa de faa Tonder
Land, hvis Bebyggelse endnu adskiller København
fra enhver som helst ligegyldig kon tinen tal Kæm«
pcprovinsby. Man forstaar for saa vid t heller ikke,
at de paagæ ldende Forretninger ikke kan indse, at
Strøgets T illokk else hos Publikum sky ld es dets
Karakter af Bazargade; den Dag, da Strøgets Be#
byggelse bestaar af fire#fem Stormagasiner samt
diverse Rejsebureauer og U d stilling er af Maski#
ner og Kasseapparater vil den nysgerrige og nøs
lende Markedsvandring forandres til et nødtvun#
gent, ilsom t Jageri.
Intervieweren har endvidere spurgt Borgm ester
Sundbo om, hvis Smag man forlader sig paa i
æ stetiske Spørgsmaal, og Borgmesteren svarer:
„A lm indelig dansk, æ stetisk Kultur. V i har nem#
lig stort set en fæ lles Smag. I hvert Fald kommer
Mennesker, der har b eskæ ftiget sig med og stude#
ret æ stetiske Spørgsmaal, Bygningskunst, Maler#
kunst o. s. v. næ sten altid til det samme Resultat
med Ffensyn til det skønn e“.
„A lm indelig dansk æ stetisk Kultur“ er et fryg#
telig dunkelt Begreb! Tænk, hvis alm indelig dansk
æ stetisk Kultur skulde bestemme, hvilke Billeder,
der er værd at hænge frem paa Kunstmuseet.
Æ stetisk Kultur er langt fra alm indelig, og den
store Enighed blandt Mennesker, der har beskæf#
tiget sig med Bygningskunst, Malerkunst o. s. v.,
har jeg aldrig mødt. Naar Borgmester Sundbo
endvidere senere i Interview et med et Smil besva#
rer et Spørgsmaal om, hvorfor man lod Stadsinge#
niøren og ikke Stadsarkitekten bestemm e den nye
Bro med disse Ord: — „Det skulde vel være en
Fordel ved Parlamentarismen, at man ikke er bun#
det til de Sagkyndige, men kan væ lge imellem
dem, hvis de er u en ige“ — maa man forstaa, at
K ommunalbestyrelsen netop ikke har raadspurgt
den æ stetisk sagkyndige. Stadsingeniøren er ikke
æ stetisk sagkyndig! Borgm esterens U d talelser viser
til Fulde, hvor galt det er fat, og hvor Fejlen ligger.
D et æ ldste København, det, som i Alevighed.
skal adskille Byen fra alle andre Byer, er daar#
ligt besky ttet, eller rettere sagt,
de t ev o v e r ho v e
#
d e t ikke b e s k y t t e t .
D et, der er tilbage af æ stetisk
Værdi i Byens Kærne, maa b esk y ttes nu, og dets
Skæbne maa ikke afgøres, før der er b levet taget
Stilling dertil af Mænd med Fornemmelse, Kend#
skab og V en eration for disse Værdier.
København som H elh ed er b levet forfladiget og
proletariseret, og det maa man til en vis Grad
finde sig i, men den indre Bykærne maa man fare
lempeligt med. Byen ligger jo paa en Flade, der
er Masser af Plads til Udvikling, hvorfor saa ikke
rumstere og regere udad, i Stedet for altid at ud#
lade al sin Energi i den gam le By? I Stockholm ,
hvor Udvik lingen er Flundrede Gange vanske#
ligere, fordi Byen er om givet af V and og Klipper
paa alle Sider, er det alligevel lykk ed es at bevare
den gamle By, gøre den fuldtud hygiejn isk og ikke
Spor museumsagtig. Stockholm1 vil være en ene#
staaende Seværdighed, naar Europas andre Ho#
vedstæder har m istet Skønhed og Fysiognom i ved
H jæ lp af Bomber eller forkerte D ispositioner, og
Stockholmerne vil faa en Kultur, som den T id s
Københavnere maa undvære. D et sm ilende Kø#
benhavn kan til den Tid, som Bondepigen, ligge
og grine med sit anonyme, velordnede Porcelains#
gebis.
Fl emmi ng Bergsøe.
€'hriftfiaiislaavii* Vo ld . — El Dement i .
A fgø relsen af Spørgsmaalet om V ejfo rb ind else
x ~ V over Christianshavns Voldgrav og deraf føl#
gende Gennem skæring af V o ld en er faldet ved
D e t særlige Bygn i ng s s yns
Svar af 8. December
1942 til Københavns Magistrat, hvoraf det frem#
gaar, at Synet ikke kan give sin T illadelse til at
gennembryde V olden .
Foreningen har først den 17. Marts d. A . set det
Forslag, der foreligger til Gennembrydning af Vol#
den, hvorfor vi har tilstillet Christianshavns
Grundejerforening neden staaende Skrivelse:
Til Christianshavns Grundejerforening.
I Anledning af at vi i D agspressen har set vor
Forenings N avn sat i Forbindelse med Sagen vedr.
Gennem skæring af Christianshavns Vold , skal vi
tillade os følgende Erklæring:
Efter først den 17. Marts at være b levet bekendt
med det konkrete Forslag, der var Grundlaget for
D røftelsern e paa M odet i A tlan tic Bio den 8.
Marts, maa B estyrelsen for
Foreningen til H o v e d
#
s t adens For skønne ls e
give sin uforbeholdne Til#
slutning til den af
D e t særlige Bygningssyri
afgivne
Betænkning.
En Kopi af denne Skrivelse er sam tidig hermed
send t til Københavns Magistrat og til
D e t særlige
Bygni ngs syn.
(sign.)
Eigil Knuth.
4