9 / 147
Bygningsværk og historisk Monument, hvis man
lægger den moderne, hurtiggaaende og tunge Tra#
fik for tæt op ad den“.
Eigil Knut h,
Foreningens Formand.
V i har saaledes i T ide gjort opmærksom paa
den Fare, R ystelserne kan betyd e for Kirken, og
vi erindrer i denne Forbindelse om de Undermu#
ringer og Forstærkninger, man maatte udføre i
Kronprinsessegade, da der blev aabnet for den
gennem gaaende Trafik mod N ord . En Del af Kir#
ken er opført paa Sandbund, m en det maa anses
for givet, at en D el ogsaa hviler paa Slyngværk,
der ikke kan m odstaa Trafikken s svære Paavirk#
ninger.
Hvad selve Anbringelsen af Broen tæ t til Kir#
ken og den dermed forbundne F lytning af den bi#
storisk e Trappe angaar, forstaar man ikke, at
Byen s ansvarlige Styre kan regere, som den gør
uden H en syn til kulturelle Værdier. Ser man paa
den afbildede og ved tagn e Plan, kan enhver se, at
Trafikken in tet lider, selvom Broen lægges der,
hvor den laa for 1 Aar siden. Og man kunde gaa
videre og sige, at i dette T ilfæ lde, hvor uerstatte#
lige h istorisk e Værdier staar paa Spil, m aatte Tra#
fikken om fornødent vige for H en syn et til de kul#
turhistoriske Minder og Bygningsværker.
B o m b e r e l l e r S a n e r i n g 1.
T anker ved et Interview. A f
Flemming Bergsøe.
D
et er efterhaanden her i København b levet
en næ sten daglig tilbagevend end e Begiven#
hed, at Kommunen serverer en ond Overraskelse
i Retning af Skamfering eller endog U d sle tte lse af
et af de snart m eget sjæ ldne, karakterfulde Gade#
billeder i den indre By. Elvis man ser paa Foto#
grafier af København fra Firserne, forfærdes man
over den Ødelæggelse, der er foregaaet. Man siger,
at Byen blev ødelagt ved Branden i 1728, men
denne Katastrofe er i V irkeligheden for in tet at
regne samm enlignet med de sid ste 50 Aars for#
kerte og h en syn sløse D ispositioner.
I Forhold til Byen s A lder er denne Rasering
foregaaet saa hurtigt, at den nærmest m inder om
Forandringen hos en Bondepige, der kommer
hjem fra et Besøg i Provinsbyen, hvor hun paa
een Efterm iddag har faaet ryddet hele Munden
for Tænder og straks faaet indsat et klaprende
dødt Gebis. Som den smarte Tandlæge har Byen s
K ommunalbestyrelse gladeligt efterkomm et Byen,
hvis U v id enh ed har været som den utaalmodige
og forfængelige Bondepiges.
Sidst er det H olm en s Kirke, der skal læderes
ved at dreje Broen og dens Trafik helt ind foran
Bygningen, og som sædvanlig læser man de hjæl#
pelose Protester fra Fagmænd og Borgere, der ve#
nererer Christian d. 4’des Bygning. D et er ikke,
fordi det Rangerterræn, hvori Holm en s Kirke nu
ligger som et Baneblokhus, er saa køn t, at man
ikke kunde tænke sig m eget forandret til det
bedre, men den Ordning, der nu er v ed taget med
Broen klods op ad Kirken, er i hvert Fald en For#
værrelse. Med usvigelig Sikkerhed har Magistra#
ten grebet den daarligste Løsning og med haarfin
Fornemm else gjort det en este, der ikke skal gøres
— som altid her i Byen naar Talen er om et æste#
tisk Spørgsmaal.
Borgmester Sundbo, i hvis Haand næ sten alle
den Slags Sager ligger, svarer med et Smil og hol#
der en U d talelse af „ selv e“ Slotsarkitek t Thorvald
Jørgensen op foran de opskræm te Borgere. Thi
det forfærdelige ved disse Spørgsmaal er, at Magi#
straten altid giver det Indtrykket af, eller rettere
sagt selv tror, at den handler med udpræget æste#
tisk H ensyn. Flygiejne, Orden ssan s og Æ stetik
blandet sammen i een Pærevæ lling.
Der er ov erhoved et ikke T v iv l om, at mange af
de Handlinger, der har virket m est skæmmende
paa Byen, i Dag tages til Indtægt af Magistraten
som overvejende æ stetiske Foranstaltninger. Man
husker Søernes Regulering, hvor Kommunen fik
forbudt Borgerne at have Baadehuse langs Bred#
derne, og paa mange andre D ispositioner i den
indre By, hvor Magistraten altid har forstaaet at
faa det til at se ud som om de æd leste æ stetiske
Motiver laa bag Flandlingen. En Dag faar vi vel
at vide, at det gam le Banegaardsterræn ikke er
b levet bebygget i et kvart Aarhundrede, fordi man
endnu ikke har kunnet finde en æ stetisk tilfreds#
stillende Løsning. Man husker ogsaa paa alle de
mange Forbud og Foranstaltninger, der er Resul#
ta tet af K ommunalbestyrelsens m isforstaaede
æ stetisk e Fornemmelser. P lakatforbudet f. Eks.,
eller Sporvognene, der er renset for Reklamer og
nu kun er prydet med Ordene: Københavns Spor#
v eje — i M agistratens Ø jne aabenbart et nødven#
2