10 / 147
digt Onde, der forhindrer Kunderne i at forveksle
V ogn en e med Paris’ eller Londons Sporvogne —-
vær rolig! Eller tænk paa Avishusene, som vi fik
standardiseret til smaa bcrlinerblaa Klodser, og
Retiraderne, disse Byens „Uhum skheder“, væk er
de, og i Stedet for har vi faaet de store Service?
stationer under Jorden med flere K ilometers Af?
stand og kun forbundet med G adelivet ved en
dyb stejl Stentrappe. A lt sammen skal det over?
bevise om Kommunens æ stetisk trænede Ø je, og
alt sammen er det saa inderligt m isforstaaet og
provinsielt.
Med Behandlingen af gamle Bygninger er det
lige saa galt fat. Kommunen aander lettet op af
god Samvittighed, hver Gang en af de gamle
„raadne Tænder“ er trukket ud. V i har Love om
Fredningsbestemm elser her i Byen, men de bliver
ikke overholdt. Man vil aabenbart ikke akceptere,
at Arkitektur er Kunst ligesom Maleri og Skulp?
tur. Jeg kommer til at tænke paa et typisk Eks?
empel paa denne Indstilling, hvor man i samme
Gade fik præciseret Indstillingen til henholdsvis
Skulptur og Arkitektur: Paa N ørrevold flytted e
man Danmarksmonum entet bort fra Kunstmuseet,
men af lutter A ng st for at gøre noget forkert med
et Kunstværk, fik man i dyre Domme anbragt det
rædselsfulde Monstrum oppe paa V old en i Øster
Anlæg. Paa den anden Side af Boulevarden, lige
vis a vis Stedet, hvor denne pietetsfulde Handling
fand t Sted, nedrev man stille og bramfrit det
gam le Stockhus, skønt det var fredet i Klasse A.
I sin T id hævdede jeg, at Byens Mishandling
skyld tes, at den de sid ste 40—50 Aar var blevet
adm inistreret af Mænd, der hoved sageligt var ind?
vandrede Provinsfolk uden virkelig Forstaaelse eb
ler V en eration for Københavns Æ stetik, og med
mit Kendskab til denne Type Mænd, har det i
længere T id anet mig, at disse Byens Adoptiv?
børn inderst inde var ganske sikre paa, at de i
V irkeligheden havde betydelig bedre Forudsæt?
ninger for at bedømme, hvad der var til Byens
Bedste, end dens egne Børn. D et er derfor ikke
uinteressant at læse det Interview med Borgmester
Sundbo, der stod i Ekstrabladet den 4. Marts,
hvori bl. a. Borgmesteren udtalte følgende: „De sig?
ter maaske til, at jeg kommer fra Esbjerg? Men
jeg maa dertil sige, at de, der kommer udefra,
bliver som Regel de m est udprægede Ærkekøben?
havnere — og vi kan maaske tilmed bedre se, hvad
der er rigtigt, og hvad der er galt i København“.
Saa ved man altsaa det! Findes der noget værre,
end Københavnere, der kommer ud paa Landet og
ud fra et tyndbenet Kendskab, der stammer fra
sentim en tale Bøger og Billeder, vil forklare Bonden,
hvordan han skal tække og male den Gaard og ar?
rangere den Have, hvor han og hans Forfædre har
levet utallige Aar? N aturligvis findes der Pro?
vin sfolk med udpræget Forstaaelse af Københavns
æ stetiske Værdier, men det fordrer en udpræget
Interesse og Kærlighed til Byen, dertil et Ta?
lent, ikke mindre sjæ lden t end ethvert andet
Talent. Der er absolut intet, der overbeviser os
om, at Københavns Kommunalbestyrelse er blevet
ud styret med dette Talent. Borgmesteren fortsæt?
ter: „Bag U ly sten mod det nye ligger altid en
A ngst for at vort Slægtled ikke kan lave det lige
saa godt, end sige bedre, end det gamle. Men de
gam le Bygm estre, Christian d. IV, Thura, C. F.
Han sen o. s. v. var aldrig bange for at rive det
gam le ned — de var aldeles sikre paa at kunne
lave det bedre. D enne Angst, som mange føler,
er et B egyndelsesfænom en og hører ingen Steder
h jemm e“.
Til disse U d talelser er der bare det at sige, at
med den Forandring, der er sket med Arkitektu?
ren, dens Maal og Opgaver, og med Ark itekternes
U ddann else,
kan
vi ikke bygge, som de gjorde
i tidligere Tider. H ygiejn isk og praktisk kan vi
i Dag lave det bedre, men ikke æ stetisk. Et de?
mokratisk Byggeri, dermed mener jeg mindre
Huse paa mindre Grunde, opførte med individuelt
Materiale og i hver Bygherres Smag, kan vi maa?
ske lave nogenlunde æ stetisk taaleligt, men i Mo?
num entalbyggeri (Enevæ ldsbyggeri) — og det er
hoved sageligt det, der præger moderne Byarkitek?
tur — har vi ingen Muligheder for at konkurrere
med de nævn te Mestre. Er der nogen i Dag, som
for A lvor tror, at Christian X ’s Plads i det nye
Saneringskvarter vil blive et kunstnerisk Side?
stykk e til Amalienborg Plads? Man maa gøre sig
klart, at hver Gang et af de karakterfulde og ædle
gamle Huse nedrives, m ister Byen en Værdi, som
ikke kan erstattes.
I Interviewet paaviser Borgmester Sundbo end?
videre, hvordan Kommunalbestyrelsen har Flaand
i Hanke med Udviklingen i Byens Forretnings?
byggeri, og man undrer sig derfor over, hvordan
den har kunnet sanktionere den kommende Ned?
rivning af Ø stergade. Her har Magasin du Nord
købt sam tlige Ejendomme, og en virkelig karak?
terfuld, individuel Bebyggelse skal afløses — af
hvad? Ja, det kan D e se henne paa det lille Torv
ved Bremerholm! Man forstaar ikke, hvorfor en?
hver Forretning, der kræver stadig Udvidelse, for
3