121 / 507
Fig. 914. Fladbuet overstykke, der er forkilet.
Fig. 915. Fladbuet overstykke, der er slidset.
Fig. 916. Cirkelbuet overstykke, der er låset sammen med
siderne.
De fremstilles som massive døre eller som kanaldøre,
kassettedøre o. s. v.
De fleste steder bliver kun de massive døre aner
kendt af brandvæsenet som entredøre, derimod må
værelsesdørene godt have luftrum indeni.
Fig. 917. Dør med skævt bryst på begge sider af døren.
Fælles for alle døre, der ikke er massive, er en
absolut fri gennemgang af luft, således at der ikke ved
temperaturforandringer i de lokaler, dørene opholder
sig i, kan opstå vakuum indeni dørene.
Der findes et utal af måder at fremstille glatte
døre på. Hver fabrik, ja hver snedker, har sin egen
måde. En del af disse konstruktioner er patentbeskyt
tet, og det er derfor nødvendigt, før man begynder en
produktion af glatte døre, at undersøge, om den me
tode, man vælger, er beskyttet.
Som indlæg i disse døre bruges mange forskellige
materialer, f. eks. træ, hårde fiberplader, bløde fiber
plader, pap og halm (stramit) o. s. v.
Udenom disse indlæg har man en ramme af træ, og
erfaringen har vist, at jo smallere denne ramme er,
jo mindre har døren tilbøjelighed til at blive vind
skæv. Derimod bliver alle glatte døre hule, hvis de
får stærkere tør varme på den ene side. Dette retter
sig dog igen for de fleste døres vedkommende, når de
får ensartet luft (d. v. s. luft med samme relative
521