Previous Page  169 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 507 Next Page
Page Background

nets tykkelse, men stiger indefter på grund af karm­

stykkets smig. Yderkant af slidsjern skal flugte med

anslagskanten.

Smigen, der er vist i fig. 1073, på over- og under­

karmstykke passer til et vindue i mellemstørrelsen.

Denne smig må rettes efter vinduets højde. (Lavere

vindue - større smig - og omvendt).

Paskvillåsen, der er vist i fig. 1076, anbringes i ind­

vendig underrammestykke med grebet siddende i

vandret mod højre pegende stilling, når vinduet er

lukket, og i lodret, skråt mod venstre pegende stilling,

når vinduet er åbent.

Låsetappenes yderstillinger i lukket og åben stil­

ling bestemmer slidsjernenes placering i underkarm-

stykket. Noten til låsestængerne skal have en sådan

længde, at den afstopper låsestængerne i disses yder­

stilling. Låsestængerne er fra fabrikken forsynet med

låsetappe og styrebeslag i passende antal, svarende

til vinduets udvendige karmbreddemål.

Messingskiven går ved rigtig placering op bag fals

og glas med i alt fald 2 mm træ imellem udfræsningen

for skive og glasfalsen, og skal således gå fri af denne.

Selve grebet (den synlige del) monteres først, når

bygningen er færdig til indflytning (for at undgå be­

skadigelse).

Slidsjernene (i messing) monteres i underkarm-

stykket således, at forkant af slidsjernene (den åbne

side) flugter med anslagskant, og de forsænkes plant

med underkarmstykket. De anbringes således, at låse­

tappene i disses yderstilling står ud for indgangen til

styrenoterne. Siderne af styrenoterne skal smøres.

Udstillerstængerne anbringes i siderammestykkerne

i den tykke ramme. Til almindelige vinduesstørrelser

leveres de ca. 40 cm lange og til højere vinduer ca.

55 cm lange.

De anbringes således, at åbningsvinklen mellem

rammerne åbnet i pudsestilling ikke overstiger ca. 35°,

og at udskyderstangen i vinduets runddrejede stilling

ved oplukning naturligt glider nedad styrestangen,

passerer stængernes indbyrdes rette vinkel og således

i åben slutstilling sikkert støtter den oplukkede for­

satsramme.

Fjedrene, som ses på fig. 1072, anbringes i under-

rammestykkerne. Fjedrenes diametre passer til almin­

deligt snedkerbor og fjedren skal passe stramt i hullet.

De monteres således, at skruen i hver ende strammer

i yderkanten af fjedrenes »øjne«, så passende spæn­

ding til samling af rammerne opstår. Der leveres 2,

4 eller 6 stk., alt efter vinduets størrelse, der bruges

ingen hængsler til forsatsrammen.

Koblingsskruerne anbringes med een i hver side­

rammestykke (se fig. 1075). Ved lave, men ret brede

vinduer, kan de anbringes i overrammestykket. Er

vinduet både højt og meget bredt, anbringes een

koblingsskrue i hver sideramme og mindst een yder­

ligere i overrammestykket. Ved montering af kob­

lingsskruerne må der tages hensyn til, at der skal

være 1 mm luft mellem rammerne af hensyn til ven­

tilation.

Hjørnebånd anvendes kun på forsatsrammen. De

nedlægges plant med træet på indvendig side af for­

satsrammen. Hovedrammen uden hjørnebånd for­

synes med skruer gennem hjørnesamlingen.

Fig. 1077. Vippebeslaget med dækslet (katastrofebeslaget)

afmonteret.

Vippebeslaget, som er vist i fig. 1077, består af

højre og venstre beslag, og hvert beslag består af 3

dele: 1 karmbeslag, 1 rammebeslag og 1 arm. Vippe­

beslagets synlige dele vender ind mod stuen. På karm­

beslaget er foroven et løst dæksel, fastgjort med en

messingskrue (katastrofebeslag). Dette fjernes, når

rammen på- eller afmonteres. Rammen sættes i »på

hovedet«, dækslerne skrues på, og rammen drejes der­

efter 180° rundt til lukket stilling. Afmærkningen på

karm- og rammebeslag angiver, hvor beslaget place­

res, idet mærket skal sidde nøjagtig i karmens lod­

rette midtpunkt, se fig. 1073, hvor der er angivet, fra

hvilke punkter midterlinien regnes. Vippebeslaget skal

smøres i skåle og på tappe med konsistensfedt.

Hvis det ønskes, udlåner firmaet en modelklods til

at nedlægge vippebeslaget efter.

Anslagslisterne på den øverste del af sideramme­

stykkerne skæres i smig med underste kant af vippe­

beslagets rammedel, og der skal være 1V

2

mm luft

mellem øverste og underste anslagsliste af hensyn til

maling og tolerance.

Vinduets normale funktion og rigtige gang under

drejningen opstår først, når glassene er sat i.

Alt beslag bør nedlægges i farve.

Der skal være mindst 2V

2

mm luft mellem ramme

og karm.

Når tætningslister skal påsømmes, må man ligeledes

sikre sig, at der er den nødvendige luft som ovenfor

nævnt, hvorefter listerne tilklippes (lettest med en al­

569