173 / 507
OPST I LL ING AF B Y GN I NG S SNED K E R A R B E J DE
Forinden udkørslen af snedkerarbejde på bygnin
gen er der flere forskellige faktorer at tage hensyn til.
Først og fremmest naturligvis at bygningens øvrige
håndværkere er så langt fremme, at snedkerarbejdet
kan indsættes, det vil sige, at f. eks. ved karmindsæt
ning i et murstenshus, skal mureren være gået ned
med sit stillads til lige under vinduesbrystningen, og
for det indvendige arbejdes vedkommende, at tøm
reren har lagt gulve og disse er ferniserede. Men dette
er ikke nok. Da snedkerarbejdet, der kommer hjemme
fra værkstedet, er lavet af velplejet og i de fleste til
fælde ovntørret træ, må fugtighedsgraden være så langt
nede, at snedkerarbejdet ikke ødelægges. En ufravige
lig regel er, at alt arbejde skal være grundet hjemme
fra. Man går endda så vidt nu, at man foruden at
grunde karme og rammer, også stryger dem første
gang på snedkerværkstedet for yderligere at beskytte
træet.
Vindueskarme udkøres til bygningen etagevis. Til
murstenshuse, øverste etage først. Til betonhuse sæt
tes sommetider karmene i fra neden, det vil sige først
stuekarme og så 1. sal o. s. v.
Det indvendige arbejde udkøres til bygningen op
gangsvis, og man bør have så meget plads hjemme, at
alt arbejde til bygningen kan laves færdigt og opmaga
sineres, således at når udkørslen begynder, kan alt
komme med med det samme, så at svenden intet
mangler. Det giver størst fortjeneste til både svenden
og mesteren.
Alt hårdttræsarbejde bør behandles færdigt fra
værkstedet forinden udkørslen. Dette giver efter er
faringen det bedste resultat både hvad snedkerarbej
det og økonomien angår.
Understykke i kvistkarm,
hul stemmet til posttap
Fig. 1088.
Indsætning af kvistposte.
Indsætning af kvistposte foregår i karme, som tøm
meren har indsat i bygningen. Der kan af den grund
kun sættes tap i den ene ende af posten, og da der for
det meste er zink i falsen på understykket, der er om
bøjet og fastgjort i omslaget for rammen, som vist i
fig. 1088, må karmnakken skæres af og stå ovenpå
falsen. Det bliver derfor nødvendigt, at det
er
i under
stykket, posthullet stemmes for at holde posten på
plad^. Foroven skæres postnakken ind i overkarms
nakken og sømmes forsvarligt, således at den ikke
kan trækkes ud, bl. a. ved senere vinduespudsning, da
beboerne er tilbøjelige til at holde i posten, medens
de læner sig ud og pudser vinduet udvendig.
'/////////,
/
Fig. 1089. Lodret snit af overstykke og post i kvistkarm.
Indsætning af vindueskarme.
Ved indsætning af karme skal der tages hensyn til,
hvor stor »murfals«, arkitekten har forlangt - »mur
fals« er afstanden fra facademuren og ind til karmen,
som regel er denne afstand 40 mm.
Karmene indsættes næsten altid nu fra murerens
stillads, d. v. s. udefra. Når karmene er båret eller
hejset op på stilladset, sættes de op i hullerne med et
styresøm på hver side, så de ikke kan falde ud, se
fig. 1090. Forinden har man ved hjælp af en »ko« af
mærket murfalsen.
Derefter løftes karmen op i karmhullet ved hjælp
af et par slanke kiler, så karmen har ca. 10 til 12 mm
luft over overstykket, se fig. 1091. Samtidig kontrol
leres, at karmen sidder i vage og i lod, samt at de i
Karmen set forfra med styresømmet
slået ind i murfugen
Fig. 1090.
573