293 / 507
nødvendiggør trolje- ellervogntransport, skal losse- og
lastepladserne til vognene udformes på den måde, at
slæderne køres på og af køretøjet uden hindring,
d.v.s. køretøjets overplan og gulvet skal falde sam
men. Man kan finde eksempler, hvor et 20 cm trin
fra gulv tilvogn har givet arbejde med omflytning til
et par mand i årevis. I et veltilrettelagt bygnings
snedkeri bør materiellet kunne transporteres i større
enheder på lad fra forråd og afkorterafdelinger gen
nem hele tilvirkningsprocessen tillager og udlastning.
Fig. 1391. El-dreven løftevogn.
Afdelinger og produktionsgrupper.
Stabelplads.
I rutræslageret bør materialet opbeva
res i rum med god luftfornyelse, så kvaliteten ikke
synker. Man bør kunne oplagre materiale til mindst
3 måneders produktion.
Skæreafdeling.
I fig. 1392 vises eksempel på skære
afdeling. Da savens kapacitet hovedsagelig bestemmes
af modtageren og af den hastighed, hvormed oplæg
ningen kan ske, bør en vognløfter indsættes. Til kan
tet,gennemsavet tømmer er en rundsav med bevæge
ligtbord blevet indsat. Pendulafkortersaven bruges til
afkortning af sådant tømmer.
Materialerum behandles i et andet kapitel, hvorfor
detikke berøres her.
Fig. 1392. Skæreafdeling. Skala 1:200. a: Rundsav, b: Tilbage
gangsrem. c: Tranportbånd for skåret tømmer, d: Tørrestue-
dræsine på skinner, e: Tømmervogn. f: Rundsav, g: Pendul
afkorter. h: Skydebord.
Afkorterafdelingen.
I fig. 1393 vises en snedker
afkorter. Materialet kommer her ind på troljen a og
Fig. 1393. Afkortersav. a: Tømmerdræsine. b: Afkorterbord.
c: Balanceafkorter, d: Affaldskasse, e: Transportlad.
vippes over på afkorterbordet b, hvorefter det ende
justeres og trækkes frem til stoppet og afkortes. Bag
ved bør der være plads til afkorteren og bekvemme
transportmuligheder til det krævede antal slæder.
Materialet skal ved afkortersavene deles op på for
skellige slæder efter dimension, længde og bearbejd
ningsrækkefølge i maskinværkstederne samt adresse
res tydeligt. Kun på den måde undgås omflytninger
og fejlagtige bearbejdninger.
Fiberpladelager.
Fiberplader er den største post
blandt materialevarerne. For atmindske spildetprøver
de fleste snedkerier atkøbe så store formater som m u
ligt (14-18 fod). Det er derfor et ret tungt materiale
og svært at håndtere, inden det bliver skåret iformat
til snedkeriet. I pladeforrådet bør man kunne tage
imod mindst to jernbanevogne af plader, d. v. s. om
kring 30 tons eller 8000 nT2.
Pladeskæreafdelingen.
Den skal lægges ipladelage
ret. Som ovenfor nævnt er det vanskeligt at transpor
tere fiberplader i stort format. Derfor bør man for
syne denne afdeling med mekaniske hjælpemidler
(løfter eller rullebænke) til fremtagning af plader til
pladesaven. Ved pladesaven bør der ligesom ved af
kortersavene findes plads tildet fornødne antal slæder
af forskelligt format.
Fugtning af plader.
Alle plader, som koldtlimes,
skal fugtes. For at få en jævn fugtighed ipladerne bør
de stå tre døgn inden brugen. Fugtningsafdelingen bør
derfor have mulighed for at opstille tre dages plade
forbrug. Det er upraktisk at tage mere fugtigt mate
riale ind, end det er nødvendigt i snedkeriet.
Andre lagerafdelinger
bør ligge praktisk ud fra
transportsynspunkter og indrettes med tanke på det
materiel, som skal huses. Beslagforrådet bør være tørt
og varmt, så stålmaterialet ikke ruster, samt være ind
delt ihyldefag, så det er let overskueligt. Farver bør
opbevares i brandsikre lokaler, hvor temperaturen
ikke går under nul. En del farver kan ændre struktur
ved stærk afkøling. Lim opbevares efter fabrikantens
anvisninger i kolde lokaler. Finér bør opbevares i
fugtkonditionerede rum, så det ikke revner og bliver
tungt at bearbejde.
44
693